Der har i den senere tid været meget debat om satspuljen.

Der er grund til at spørge, om ikke man helt skal droppe satspuljen.

Det er selvfølgelig ærgerligt, når betroede medarbejdere fra socialstyrelsen kan finde på at bruge satspuljen som et tag selv-bord og stjæle mere end 100 millioner kroner. Det får nu et retsligt efterspil, og det er spørgsmålet om de forsvundne penge kommer tilbage i kassen.

Ved finanslovsforhandlinger har Dansk Folkeparti stillet forslag om at stoppe udhulingen af folkepensionen ved at fritage pensionerne for indbetaling til satspuljen. Beregningerne viser, at det, der er taget fra pensionisterne, svarer til 8000 kroner pr. pensionist.

Tager fra de fattigste

Spørgsmålet er, om der fremover ikke skal indbetales til satspuljen, men der er desværre ikke noget der tyder på, at de gamle får de tidligere indbetalte penge tilbage.

Der er vel grund til at spørge, om ikke man helt skal droppe satspuljen, og dermed stoppe med at reducere indtægterne for dem, der modtager en overførselsindkomst, og på den måde få stoppet udhulingen af både folkepension, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge og andre overførselsindkomster.

Man kan spørge, om det er retfærdigt i et velfærdssamfund, at dem, der har mindst, gennem omprioritering skal give til dem, der har endnu mindre. Systemet er jo med til at øge uligheden.

Pensionister og efterlønsmodtagere indbetaler i 2019 omkring 180 millioner kroner til satspuljen. Og ser man på de projekter, der får midler fra satspuljen, så går der kun cirka 50 millioner kroner tilbage til ældreområdet gennem de besluttede projekter.

Hvis man ser tilbage på de tidligere år, tegner det samme billede sig. Man kan derfor godt tale om tyveri fra de gamle.

Brugerbetaling

Der opstår med jævne mellemrum nye metoder til, hvordan man kan tage penge fra de gamle. En af de nye ting er, at kommunerne har oprettet kommunale akutpladser på sundhedsområdet. De har oprettet disse akutpladser, så kommunen kan spare ved at få borgerne tidligere hjem fra hospitalet.

Det er forbundet med høje omkostninger for kommunen at have ældre patienter liggende på hospitalet, derfor tages patienterne tidligere hjem og ofte til en akutplads, fordi deres behandling ikke er afsluttet.

Mange kommuner kræver betaling af borgerne på omkring 150-160 kroner pr. døgn for brug af akutpladserne. Det er et klart forsøg på at få indført brugerbetaling ad bagdøren.

Hvis borgeren havde været indlagt på hospitalet ville opholdet være gratis. Sundhedsministeren har nu slået fast, at det er ulovligt af kommunerne at opkræve betaling for en akutplads, så længe behandlingen foregår under sundhedsloven. Noget andet er de pladser, som henhører under serviceloven.

Der er virkelig grund til at holde øje med udviklingen, så den frie og lige adgang til sundhedsbehandling ikke undergraves, og der ikke opstår nye ideer for at stjæle fra de gamle.