Finansministeriet er mandag kommet med helt friske tal på, hvor meget Danmark skal betale til EU i 2021, hvis EU-kommissionens forslag bliver vedtaget. Beløbet lyder på 25,5 milliarder kroner. 

Det største problem med EU-budgettet er dog ikke det åbenlyse spild. Det største problem er, at folkevalgte har så lidt magt over, hvad pengene bruges til.

Det svimlende beløb er 5,8 milliarder kroner mere, end Danmark i gennemsnit har givet til EU under den nuværende budgetperiode, som udløber i år. Beløbet er over 1,5 gange så meget, som Danmark gav i udviklingsbistand i 2018. Det er 51 gange så meget, som der blev afsat til minimumsnormeringer i daginstitutionerne på dette års finanslov. Det er altså rigtig, rigtig mange penge.

Det, vi får for pengene, er ikke pengene værd. Nogle af pengene kommer tilbage til Danmark via forskellige støtteordninger og projekter. De penge kan vi dog ikke længere selv bestemme over. Andre penge går til andre lande, på en måde de heller ikke kan bestemme over. Og andre penge går til en meget dyr og ineffektiv drift af EU.

Privatfly og limousiner

EU-systemet er ikke dyr i drift, fordi der er specielt mange ansatte. Der er faktisk cirka lige mange ansat i hele EU, som der er i Københavns Kommune. Til gengæld er en gennemsnitsløn for en ansat i EU-kommissionen omkring dobbelt så høj som gennemsnitslønnen for ansatte i Københavns Kommune.

Derudover er der afsindig meget frås i EU-systemet. Kommissærer fragtes rundt i privatfly, mens EU-parlamentet bruger 78 millioner kroner om året på limousiner med uniformerede chauffører, som stilles til rådighed for politikerne døgnet rundt. Desuden koster det 847 millioner kroner at have EU-parlamentet i to forskellige byer. 

Det største problem med EU-budgettet er dog ikke det åbenlyse spild. Det største problem er, at folkevalgte har så lidt magt over, hvad pengene bruges til.

Resultatet bliver et budget som trods det, at vælgerne kræver grønne løsninger, er kulsort. Resultatet bliver et budget som trods det, at borgerne i EU aldrig har ønsket en EU-stat, understøtter store skridt i den retning.

EU-budgettet indeholder en landbrugsstøtte, som samtlige klima- og miljøorganisationer kritiserer. EU-budgettet indeholder en stor udvidelse af EU’s forsvarsdimension. Sammen med budgettet er der også kommet forslag om, at landene skal optage fælles gæld, og at der etableres en form for EU-skatter.

Ikke mere EU

Der er en god nyhed og en dårlig nyhed i alt det her. 

Den dårlige nyhed er, at EU-budgettet og forslaget om fælles gæld sandsynligvis bliver vedtaget uden de helt store ændringer. Den danske regering har, med støtte fra SF, de Radikale og de Konservative, valgt at gå til budgetforhandlingerne uden at stille nogen ultimative krav. Sandsynligvis får Danmark en lille rabat, men konklusionen på forhandlingerne bliver uden tvivl, at Danmark skal overgive mange flere penge og meget mere magt til EU.

Den gode nyhed er, at vi sådan set ikke behøver at finde os i det. For fire år siden stemte et af EU’s medlemslande sig ud af EU, da deres befolkning havde fået nok.

Det britiske exit fra EU har på mange måder været en uskøn proces med langtrukne forhandlinger, misinformation og partipolitisk fnidder. Den har dog vist noget meget vigtigt: EU er ikke en naturlov. Hvis en befolkning vil noget andet, kan man godt vælge EU fra. 

Med det budget, som EU-toppen vil have os til at acceptere, får vi meget mere EU. Danskerne vil ikke have meget mere EU.

Det er nu, vi for alvor skal have styrket EU-modstanden i Danmark.

Vi skal ikke acceptere mere EU. Det får vi, hvis vi bliver. Derfor skal vi ikke acceptere EU mere.