Finanslovsaftalen med Enhedslisten binder regeringen til at evaluere de akutpakker, som finansminister Bjarne Corydon bramfrit erklærede gav en "fuld og dækkende løsning" på den aktuelle dagpengekatastrofe.

Alle normalt tænkende mennesker kan imidlertid i dag  se, at akutpakkerne hverken gav en "fuld eller dækende løsning" al den stund, at der siden nytår er mere end 16.000 tusinde ledige, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag.

Prognosen over hele året peger på, at cirka 30.000 ledige vil miste deres forsørgelsesgrundlag.

Arbejdsmarkedsmarkedsordfører Nadeem Farooq fra de Radikale vælger ganske enkelt ikke at forholde sig til denne kendsgerning. Han gentager blot monotont og ufrivilligt komisk, at "det vigtige for regeringen er at skabe flere nye arbejdspladser", at den aktuelle vækstplan er til gavn for de ledige – ja, at de stramme dagpengeregler også er til gavn for de ledige!

Et opgør med tryghed

Hans udtalelser på dagpengereglerne i Danmark dækker åbenbart over et Radikalt synspunkt, der søger et opgør med et dagpengesystem, der giver arbejderne tryghed i forbindelse arbejdsløshed.

Med den europæiske rekord i genoptjeningskrav og med en dagpengeperiode på kun 2 år er det første skridt taget til en regulær sådan afvikling af det danske dagpengesystem.

For store grupper af ufaglærte arbejdere, der rammes hårdt og langvarigt under den kapitalistiske krise, vil den nuværende dagpengeperiode ikke give tryghed og genoptjeningskravet vil være umuligt at honorere. Konsekvensen er umiddelbar: Arbejdsløse mister deres forsørgelsesgrundlag.

Den økonomiske politik har sine rødder i EU's finanspagt. Den medfører en katastrofe for tusindvis af arbejdere og lægger et massivt pres på de kollektive overenskomster.

De aktuelle dagpengeregler vil i stor stil uddybe skellet mellem et a og et b hold på arbejdsmarkedet. Arbejderne på b holdet vil i massiv skala blive tvunget til at påtage sig arbejde til en hvilken som helst betaling blot for at overleve.

Netop rollen som løntrykker i en stor reservearme af arbejdsløse er det, (den tidligere regering) og stærke kræfter i den nuværende regering ser som et afgørende moment i deres økonomiske politik: momentet siger billig arbejdskraft!

Fjernelsen af efterlønnen, kontanthjælpsreformen, de uhyre vanskeligheder ved at få anerkendt en førtidspension er eksempler på såkaldte reformer, der er gennemført for at øge udbuddet af arbejdskraft.

Konsekvensen af denne borgerlige økonomiske politik, der har sine rødder i EU's finanspagt, medfører en økonomisk og social katastrofe for tusindvis af arbejdere, og den lægger et massivt pres på de kollektive overenskomster.

Overenskomsterne i skudlinjen

Når regeringen fastholder den tidligere regerings dagpengestramninger, er der tale om en økonomisk politik, der angriber den "danske model" på et centralt område. Budskabet er det enkle: Arbejderne skal betale for krisen gennem lavere løn og med utryghed i forbindelse med arbejdsløshed.

Spørgsmålet om at få en radikal ændring af genoptjeningskravet og kampen for at sikre tryghed i forbindelse med arbejdsløshed er ikke blot en afgørende kamp for de cirka 30.000 menensker, der mister der forsørgelsesgrundlag i 2013.

Det er også en afgørende kamp for fagbevægelsen. Vores kollektive overenskomster er i skudlinjen: Der er bud efter billig arbejdskraft.

Kommentaren er skrevet, inden regeringen i går kom med sit dagpengeudspil.