Med nærmest lynets hast fik Dagpengekommissionens anbefalinger ben at gå på. Efter mindre end fire dage blev det nye dagpengeforlig nemlig præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

For fagbevægelsen og de mange arbejdsløse forsætter kampen for en løsning, der giver tryghed til arbejderne og især til de arbejdsløse.

Der blev ikke levnet tid til skyggen af grundig offentlig debat – tid til at præge anbefalinger, til forslag i hverken den ene eller den anden retning. Og det var sikkert også meningen bag forligspartiernes hurtige manøvre.

Forligspartierne var og er nemlig grundigt trætte af dagpengedebatten, der siden den såkaldte "genopretningspakke" fra 2010 har mærket dem alle. Venstre og Dansk Folkeparti fordi de stod bag den sociale katastrofe, som dette forlig udløste, og Socialdemokraterne fordi de sad i spidsen for en regering, der hele vejen igennem havde travlt med at gennemføre "genopretningspakken" med alle dens skadelige konsekvenser for de arbejdsløse, a-kasserne og fagbevægelsen.

En umulig opgave

Det var Helle Thorning, der nedsatte Dagpengekommissionen på et tidspunkt, hvor titusinder af arbejdsløse mistede deres dagpengeret. Hun ønskede også at lægge låg på debatten og at bremse fagbevægelsens aktiviteter og pres for et dagpengesystem med tryghed.

Kun cirka. 300 millioner kroner tilføres som "nye penge". Det svarer til under en halv promille af statsbudgettet!

Men Dagpengekommissionen blev i udgangspunktet sat til at løse en umulig opgave: Nemlig at skabe mere tryghed for de samme penge. Det nye og såkaldte fremtidsrobuste dagpengesystem måtte med andre ord ikke koste mere end Lars Lykkes dagpengekatastrofe!

At opgaven var umulig, fremgik da også af Dagpengekommissionens anbefalinger. Rammen kunne nemlig ikke holdes. Kommissionen forslog, og forligspartierne har besluttet, at rammen brydes med lidt over 1 milliard kroner. Ud af dette beløb betales hovedparten af a-kassemedlemmerne og af de arbejdsløse, og kun ca. 300 millioner kroner tilføres som "nye penge". Det svarer til under en halv promille af statsbudgettet!

Da forliget blev præsentret blev der hverken sparet på store ord eller lovprisninger. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen kaldte det ligefrem for en "stor sejr", der vil skabe tryghed for de arbejdsløse mange år ud i fremtiden. Kendsgerningen er imidlertid, at den nye dagpengeaftale ikke sætter en stopper for, at mange arbejdsløse også i fremtiden vil miste retten til dagpenge.

Den tunge ende nedad

Dagpengekommissionens egne tal peger på en reduktion på mellem 1700 og 2800 ledige, hvilket svarer til at cirka 7000 fremover mister retten til dagpenge i stedet for de nuværende cirka 9000 om året. Og hovedparten af de arbejdsløse vil komme fra de ufaglærte områder – herunder ikke mindst fra 3F. På dette afgørende punkt i dagpengeaftalen vender den tunge ende altså fortsat nedad.

Ideen om at indføre de nye karensdage kom i øvrigt fra fagbevægelsens egne forhandlere.

Og så skal der hentes mere end 700 millioner kroner ved indførelsen af nye tre karensdage om året og ved at forringe vilkårene for de nyuddannede. Ideen om at indføre de nye karensdage kom i øvrigt fra fagbevægelsens egne forhandlere. Det fremhæves i forligsteksten, at de kan arbejdes væk.

De mange arbejdsløse, der har svært ved at finde arbejde, fordi der mangler arbejde i samfundet, kommer med andre ord til at betale med en lavere udbetaling. Også her vender den tunge ende nedad.

De nyuddannede er fagbevægelsens og a-kassernes fremtid. Med dårligere vilkår, fremstår medlemskab af a-kassen mindre attraktivt. Det er svært at se et fremtidsperspektiv i det.

Et års genoptjening gælder stadig

På enkelte områder vil dagpengeforliget give nogle forbedringer. Der vil for eksempel blive indført en ny mulighed for at arbejdsløse gennem arbejde kan forlænge retten til dagpenge på op til 12 måneder. Denne forbedring er af nogle politikere og i dele af pressen fejlagtigt blevet udlagt som om, at der er indført helt nye genoptjeningsregler, eller at der ligefrem er indført en ny dagpengeperiode på tre år.

Kendsgerningen er, at vi stadig har et ødelæggende genoptjeningskrav på 1924 timer og en dagpengeperiode på to år. 

Kendsgerningen er, at vi stadig har et ødelæggende genoptjeningskrav på 1924 timer, og at vi stadig har en dagpengeperiode på to år. Disse grundlæggende vilkår, der fulgte af Lars Løkkes og Kristian Thulesen Dahls "genopretningspakke", står ved magt.

Det nye er en mulighed for en forlængelse, der kan købes ved at sætte arbejdstimer på en særlig konto. Det vil med sikkerhed give nogle arbejdsløse en forlængelse. For andre vil det være svært, fordi der ikke er tilstrækkeligt med arbejde.

Kampen fortsætter

Den nye dagpengeaftale er ikke en ny og dækkende løsning. Og der er slet ikke tale om en sejr eller en stor sejr.  Der er tale om et promilleforlig, hvor først og fremmest forligspartierne har haft brug for at lukke dagpengespørgsmålet og for at skabe "ro og tryghed"  i forhold til de respektive baglande.

For fagbevægelsen og de mange arbejdsløse fortsætter kampen for en løsning, der giver tryghed til arbejderne og især til de arbejdsløse.