I denne uge vil Carsten Koch udvalget fremlægge sin længe ventede rapport. Den skal give bud på et nyt beskæftigelsessystem, der giver mening for de arbejdsløse og for samfundet.

Regeringen overtog kort fortalt efter folketingsvalget 2011 en beskæftigelsespolitik, som den borgerlige regering havde kørt i sænk. Da Claus Hjort Frederiksen (V) satte sig i beskæftigelsesministerstolen i 2001 satte han en kurs der resulterede i følgende:

Ved at kommunalisere beskæftigelsespolitikken lykkedes det den borgerlige regering at fjerne fagbevægelsens indflydelse.

For det første fik han fjernet formidlingsopgaven fra arbejdsformidlingerne, der tog navneforandring til Jobcentre. De nye kommunale jobcentre skulle ikke formidle arbejde – den opgave skulle de ledige selv klare med deres nye CV på nettet. Her skulle arbejdsgivere og ledige selv sørge for at finde hinanden. Den nye net-baserede "formidlings CV facilitet" kom imidlertid aldrig til at virke.

Ideologisk betingede forandringer

Resultatet var igennem hele den borgerlige regeringsperiode en markant forringelse af formidlingsaktiviteten i samfundet – og initiativet var begrundet i en ideologisk forklaring om, at "det offentlige ikke skal blande sig i formidling af arbejde".

For det andet fik den borgerligere regering kommunaliseret arbejdsmarkedspolitikken og omdøbt den til beskæftigelsespolitik, det vil sige indsnævrede hele sigtet med at tænke og handle arbejdsmarkedspolitik. Og det siger sig selv, at det danske arbejdsmarked ikke følger et sæt politiske beslutninger langs en kommunegrænse.

Kommunaliseringen af arbejdsmarkedspolitikken resulterede i kommunalpolitisk kassetænkning. Den fik umiddelbart store og negative konsekvenser for fagbevægelsen og de arbejdsløse. Formidling, uddannelse og efteruddannelse på tværs af kommunerne blev kvalt af bureaukrati, af snævre kommunalpolitiske interesser og kontrol. Og med denne dramatiske omlægning fjernede den borgerlige regering også fagbevægelsens indflydelse i den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik.

For det tredje privatiserede den borgerlige regering i stort stil aktiveringsindsatsen overfor de arbejdsløse. De nye jobcentres primære opgave bestod således i at administrere udbud af opgaver til de mange og nye private aktører. Med privatiseringen af aktiveringsindsatsen fik vi samtidigt præsenteret et omfattende kontrol og sanktionssystem, der byggede på mistro og mistillid.

Den primære opgave for de nye private aktører var hverken at uddanne, efteruddanne eller formidle job til de arbejdsløse. Den holdt de arbejdsløse beskæftiget i dyre og helt nytteløse pipfulge kurser med en såkaldt indbygget "skræmmeeffekt".

For det fjerde fik den borgerlige regering - kort før den blev væltet - gennemført en såkaldt reform, der halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningskravet. Konsekvensen af denne reform betød, at mere end 30.000 arbejdsløse mistede deres ret til dagpenge i 2013. Strømmen af ledige, der mister deres forsørgelsesgrundlag vil fortsætte i 2014.

Store forventninger

Forventningerne til Carsten Koch udvalgets anbefalinger er store. Om de bliver indfriet vil tiden vise. I sidste ende ligger ansvaret på regeringens bord. Et ansvar, vi forventer, bliver omsat i respekt for de arbejdsløse.

Der er brug for et beskæftigelsessystem, der kan sikre formidling, kvalitet i aktivering – og en tidlig og differentieret indsats med vægt på uddannelse og efteruddannelse.

Det er vores anbefaling, at opgaven løses i et partnerskab mellem fagbevægelse, a-kasser og jobcentre, og at opgaverne løses på tværs af de kommunale skillelinjer.