På den sidste dag i april fremlagde regeringen sit længe ventede arbejdsmarkedspolitiske reformudspil. Det bærer overskriften: Vejen til varig beskæftigelse – den enkelte i centrum.

Det er på tide, at de ufaglærte får adgang til uddannelse og dermed en mere sikker plads på arbejdsmarkedet.

Udspillet kommer ikke mindst som resultat at det stærke krav, der blev rejst fra fagbevægelsen før, under og efter folketingsvalget – et krav om et opgør med den borgerlige regerings klapjagt på de arbejdsløse, med dens mistro og kontrolregime og ikke mindst et opgør med den nytteløse og hovedløse "pipfugleaktivering".

Regeringens udspil lægger op til et sporskifte, og den har på vigtige spørgsmål lyttet til fagbevægelsens kritik og forslag.

På plussiden

Det er tilfældet på i det mindste 3 områder:

For det første lægger reformudspillet op til, at der skal prioriteres uddannelse til de ufaglærte. Det er på tide, at den del af arbejderklassen, der har trukket mindst på samfundets uddannelseskonto, får adgang til uddannelse og dermed en mere sikker plads på arbejdsmarkedet.

For det andet kommer a-kasserne i fremtiden til at spille en central rolle i arbejdsmarkedspolitikken. I de første 6 måneder har a-kasserne således enekontakten til de arbejdsløse medlemmer. Det betyder, at a-kassens og fagforeningernes kendskab til arbejdspladser og brancher kan udnyttes aktivt i formidlingen af arbejde. Det betyder også, at der kan gennemføres en målrettet uddannelsesvisitation til områder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft.

For det tredje fastslår regeringsudspillet, at vurderingen af de arbejdsløses rådighed fortsat skal forankres i a-kasserne. Spørgsmålet er centralt, især fordi en række kommuner har rejst krav om at overtage rådighedskontrollen og dermed reelt bestemme, hvilke ledige der kan få udbetalt dagpenge. En imødekommelse af dette krav ville på kort tid resultere i en kommunal afvikling af a-kasserne.

Økonomisk blokering

Ikke alt i reformudspillet flugter imidlertid fagbevægelsens krav og forventninger. Forslaget om en 2 årig "uddannelsesorlov" på 80 procent af dagpengene kommer næppe til at fungere som en afgørende løftestang, når ufaglærte skal uddannes til faglærte.

Den almindelige dagpengesats er i forvejen udhulet, og en yderligere nedsættelse til 80 procent vil for mange ufaglærte familier være en økonomisk blokering i et presset budget. For nogle kan der sammensættes forløb, der kan levere kompensation for de 80 procent, hvis der trækkes på uddannelsesfonde, meritordninger osv. Men der skal hekses for at gøre ordningen attraktiv.

Reformudspillet lægger op til, at alle ledige skal til samtale i deres a-kasse hver måned i det første halve år. Nogle arbejdsløse har brug for mange samtaler og andre har ikke brug for samtaler i det hele taget. Med parolen – den enkelte i centrum – giver det ikke mening, at alle uanset behov skal til det samme antal samtaler eller møder.

Joblog - til gavn for hvem?

I værste fald er der tale om spild af ressourcer og tid.

Med reformudspillet introduceres en helt ny IT platform, som skal bruges af de arbejdsløse, af a-kasserne og jobcentrene. Der er i den forbindelse brug for et sæt spilleregler, der bygger på respekt og tillid til den arbejdsløse, så der ikke udvikles et nyt rigidt IT kontrolsystem, der i værste fald udløser noget, der ligner en 24 timers overvågning.

Regeringens satser på, at indgå en aftale med Venstre. Om det lykkes, og i så fald til hvilken pris, er i skrivende stund det rene gætteri.