Den nye rapport fra Det Nationale Forskningscenter, SFI, har på kvalificeret vis blandet sig i debatten om beskæftigelseseffekten af halveringen af dagpengeperioden, som den borgerlige regering vedtog i 2010 sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale.

Virkeligheden fra tiden før krisen i 2008 viser, at de arbejdsløse går i arbejde, når der er et arbejde, selvom dagpengeperiode er lang.

I rapporten siges det klart, at den halve dagpengeperiode har haft en næsten usynlig beskæftigelseseffekt - i hovedsagen fordi samfundet er i krise, og der er mangel på arbejdspladser til de mange ledige hænder.

Dette synspunkt er ikke nyt. Det er fremført utallige gange af aktive fagforeninger og a-kasser, af arbejdsløse og af en række videnspersoner med kendskab til det danske arbejdsmarked.

Argumenter fejet af bordet

Synspunktet er imidlertid siden 2010 blevet fejet af bordet som tendentiøs politisk propaganda.

Politikere, forskere og en bred kreds af journalister har hårdnakket og ukritisk fastholdt, at en kortere dagpengeperiode uundgåeligt, ja automatisk, øger beskæftigelsen - fordi de arbejdsløse uden videre vil gå fra dagpenge i arbejde, når forsørgelsesgrundet tages fra dem. Sagt med andre ord: Nød og fattigdom - eller alene truslen om nød og fattigdom - er tilstrækkeligt til at løse beskæftigelsesproblemet i Danmark!

I det synspunkt ligger også en åben kritik af de arbejdsløse for at være dovne og en kritik af dagpengesystemet for at fastholde de ledige i dovenskab - angiveligt fordi tryghed avler dovenskab!

Kejserens nye klæder

Og nøjagtig som i HC Andersens eventyr, Kejserens nye klæder, står kredsen af politikere fra Christiansborg, de kloge videnskabsmænd og de ukritiske journalister i dag klædt af til skindet: Forklaringen på den manglende beskæftigelseseffekt er nemlig ikke de dovne ledige men den kendsgerning, at der mangler arbejdspladser i Danmark.

I SFI rapporten siges det blandt andet på denne måde:

"Stigningen i afgangsraten til beskæftigelse dækker over, at mellem 460 og 685 personer med en dagpengeperiode på to år, svarende til 1 pct. af gruppen på 50.600 personer, opnåede beskæftigelse tidligere end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode. Størrelsesordenen af dette resultat er i overensstemmelse med nyeste internationale forskning på området."

Sandheden er med andre ord: 1 pct. Eller effekten af halveringen af dagpengeperioden, som den borgerlige regering gennemførte, og som den nuværende regering ikke har haft mod eller vilje til at ændre, er nærmest usynlig.

Arbejde er god socialpolitik

I den sammenhæng er det vigtigt at huske, at arbejdsløsheden før krisens gennemslag i 2008 var nede på to-tre procent på landsplan. I dag ligger den på over seks procent. Det bekræfter, at de arbejdsløse går i arbejde, når der er et arbejde, og det gælder også mange arbejdsløse, som uden grundlag klientgøres og dømmes ude af arbejdsmarkedet. Arbejde er i den henseende også den bedste socialpolitik.

Problemstillingen kan sammenfattes nogenlunde sådan her: Enten er et flertal af politikerne på Christiansborg fuldstændigt uvidende om situationen på det danske arbejdsmarked, eller også taler de mod bedre vidende, fordi de reelt og kynisk ønsker at afmontere det danske dagpengesystem, for at øge arbejdskraftudbuddet og forstærke trykket på de kollektive overenskomster.

Under alle omstændigheder er det afgørende for fagbevægelsen at kæmpe for de arbejdsløses tryghed. Virkeligheden i dag med krise viser netop, at der er brug for en lang dagpengeperiode, og virkeligheden fra tiden før krisen i 2008 viser, at de arbejdsløse går i arbejde, når der er et arbejde, selvom dagpengeperiode er lang.

Dagpengeperiodens længde er kun et problem for de politikere og for de partier på Christiansborg, der vil føre krig mod de arbejdsløse i stedet for mod arbejdsløsheden.

En vigtig erfaring at have med i optrækket til den kommende finanslov og det forestående Folketingsvalg.