I foråret fik en ledig tjener, medlem af 3F København, et tilbud af det kommunale Jobcenter om at komme i 4 ugers praktik – som tjener.

Der er tale om skattefinansieret statstilskud til arbejdsgiverne – maskeret som arbejdsmarkedspolitik.

Da medlemmet har 30 års erfaring som tjener, havde han og fagforeningen svært ved at se formålet. Vi klagede derfor til det kommunale jobcenter og efterfølgende til Ankestyrelsen – uden resultat.

Ankestyrelsen udtalte, at tilbuddet befandt sig fuldt og helt indenfor lovens rammer – eller som Styrelsen skriver i i afgørelsen af 28. juni 2017: "Vi vurderer, at du havde pligt til at deltage i virksomhedspraktik som tjener. Vi vurderer, at afgørelsen ligger inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsloven, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse."

Efter vores opfattelse er lovens formålsbestemmelse ellers relativ klar. Den siger blandt andet, at personer… "som enten har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer ikke kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed…"

Det drejer sig om med virksomhedspraktik at afdække eller at genoptræne, så medlemmet hurtigt kan komme i arbejde.

Det er derfor ubegribeligt, at Ankestyrelsen kan træffe en afgørelsen om, at omtalte tilbud ligger indenfor lovens rammer.

I de sidste år har fagbevægelsen rejst en voksende kritik af kommuners og arbejdsgiveres brug af virksomhedspraktik. Især indenfor dagligvarebranchen har der været gang i denne type svingdørsaktivering. Den 26. januar i år skrev Fagbladet 3F: 

"I 3. kvartal 2016 havde Dansk Supermarked 2.252 ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud. COOP havde 1.044. Dernæst kommer Fakta med 926 ledige. Firmaer som Jysk, Dagrofa og Bauhaus optræder også på Top 9-listen. Dermed topper detailhandlen rækken af virksomheder med flest ledige i tilskud – og langt de fleste i virksomhedspraktik."

Der findes imidlertid ingen opgørelse over, hvor mange af de arbejdsløse der er komme i arbejde.

Med den voksende brug af virksomhedspraktik ligner ordningen en ren gavepakke af gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne. De kan sænke lønomkostningen, styrke konkurrenceevnen og hæve profitten. Der er tale om skattefinansieret statstilskud – maskeret som arbejdsmarkedspolitik.

De arbejdsløse skubbes foran i et tryk på overenskomsterne – aktiveret i social dumping.

Historien om den arbejdsløse tjener fra 3F København viser, hvordan det foregår.

Lovens formålsbestemmelse trænger til en kraftig revision – hvis ikke virksomhedspraktikken skal fjernes.

Beskæftigelsesministeren er kaldt i høring om ordningen den 12. oktober. Det er Karsten Høgne fra SF, der har grebet historien fra 3F og fået sat den på den politiske dagsorden.

Vi venter svar.