Den konservative premierminister i Storbritannien, David Cameron, vågnede op til en god nyhed i søndagsaviserne. Efter i lang tid at have været på retræten viste en meningsmåling søndag morgen i "The Independent" en pludselig stigning på hele fem procent.

Selvom Camerons regerende, konservative parti med sine 33 procent stadig er et stykke efter de 39 procent, som tilfalder oppositionspartiet Labour, så er afstanden altså blevet mindsket betydeligt.

Forklaringen på denne ændring er naturligvis sidste uges tale af Cameron, hvor han tog briternes modstand mod EU alvorligt og lovede gennemførelse af en folkeafstemning om spørgsmålet, hvis han vinder næste valg.

Nu er det ikke sådan, at Cameron ønsker Storbritannien ud af EU. Tværtimod. Det gjorde han meget ud af i sin tale. Men til gengæld ønsker han inderligt at vinde næste valg. Og skal han gøre det, så er han pisket til at tage den stigende EU-modstand alvorligt.

Konkret lovede Cameron, at hvis han vinder næste valg (planlagt til 2015), så vil han genforhandle Storbritanniens forhold til EU. Resultatet af denne forhandling vil så blive sendt til folkeafstemning senest i 2017, hvor briterne enten kan sige ja til dette eller stemme nej. Og hvis de vælger den sidste mulighed, vil de samtidig stemme for en britisk udmeldelse af EU.

Der er ikke tvivl om, at Cameron med den taktik spiller meget højt spil. For er det overhovedet sikkert, at EU-kommissionen og de øvrige centrale EU-ledere, først og fremmest Tysklands Merkel og Frankrigs Hollande, vil tilbagegive ham den magt fra EU til Storbritannien, som han kræver? Og selv hvis han skulle få noget med hjem fra forhandlingerne, vil det så være nok til at tilfredsstille den britiske befolkning?

Lige præcis i den sammenhæng dryppede de samme meningsmålinger i "The Independent" en god gang malurt i Camerons english breakfast thé. Ikke alene mener 57 procent, at Storbritannien skal forlade EU, hvis ikke Cameron får stækket EU’s magt. Men et klart flertal på 43 procent mod 31 procent mener, at Storbritannien under alle omstændigheder skal forlade EU, uanset hvad Cameron får.

Naturligvis er disse tal ikke oppe i norske højder, hvor den seneste meningsmåling viser at 70,8 procent ville stemme nej, mens kun 18,7 procent ville stemme ja, hvis ellers nogen skulle drømme om at sætte spørgsmålet om norsk EU-medlemskab til afstemning. Men de britiske tal viser alligevel, hvor lille manøvremargin både Cameron og EU har for at undgå et brud mellem Storbritannien og EU.

Også i Danmark ses konsekvensen af udviklingen i Storbritannien. Selvom et flertal ikke umiddelbart mener, at Danmark skal følge Storbritannien ud af EU, så mener et flertal på 47,2 procent mod 41,6 procent i en Rambøll-undersøgelse i Jyllands-Posten forleden, at den danske regering bør "tage initiativ til en lignende forhandling om Danmarks forhold til EU".

EU-partierne i Danmark vil naturligvis gøre alt for at undgå en sådan forhandling. For dem indebærer enhver inddragelse af befolkningen en gigantisk risiko. Men det må de ikke slippe af sted med. Derfor må alle EU-kritiske kræfter sætte fuld turbo bag, at vi i Danmark følger i Storbritanniens fodspor og gennemfører en diskussion og en folkeafstemning, som afklarer vores forhold til EU. Det er nu, at vi har momentum!

Ånden er ude af flasken!