Copypaste
Blogs

Copypaste
Er virksomhedernes profitinteresser på nettet vigtigere end beskyttelse af personfølsomme oplysninger? Det spørgsmål diskuterer EU-parlamentet.
I øjeblikket behandler EU-parlamentet et forslag fra EU-kommissionen om en ændring af reglerne for databeskyttelse og online privacy. Ifølge Kommissionen er formålet at ”styrke privatlivets fred på internettet og give et skub til EU’s digitale økonomi”.
Det nuværende persondatadirektiv daterer sig helt tilbage til 1995, altså for 18 år siden. Og der er godt nok sket en del på dette område indenfor de sidste par årtier. Derfor kan der bestemt være god grund til at opdatere og forbedre reglerne.
For EU-kommissionen handler det også om økonomi. De 27 medlemslande har implementeret det nuværende direktiv meget forskelligt, og det pålægger virksomhederne ekstra omkostninger. Kommissionen vurderer, at nogle mere ensartede regler vil kunne betyde en besparelse for erhvervslivet på cirka 17 milliarder kroner om året (2,3 milliarder euro).
Men denne besparelse er de rene småpenge i forhold til, hvor meget erhvervslivet kan tjene, hvis reglerne bliver indrettet på den rigtige måde. Eller måske mere præcist udtrykt: Hvis der bliver så få regler på dette område som overhovedet muligt.
Rohde og Løkkegaard vil gøre det lettere for virksomheder at bruge personfølsomme oplysninger og begrænse privatpersoners ret til beskyttelse af egne oplysninger.
I vores digitale verden er personoplysninger en vare. Dels for dem, der sidder inde med dem - og som derfor kan sælge dem videre. Og dels for dem, som vil købe dem – og som kan bruge dem til at målrette deres salg af alle mulige andre produkter.
Personoplysninger er ikke bare interessante for private firmaer, men også for offentlige myndigheder og magthavere. Adgang til dem kan for eksempel bruges til alt lige fra bekæmpelse af terrorisme til kontrol med politiske modstandere, som med demokratiske midler kæmper for at ændre et samfund.
På den baggrund er det klart, at der er stor interesse for, hvad der kommer ud af den igangværende revisionsproces. Den ansvarlige kommissær på området, Vivian Reding, har udtalt, at persondatadirektivet er det område, hvor hun personligt har oplevet den største lobbyvirksomhed.
En del af denne lobbyvirksomhed fandt sted allerede inden, EU-kommissionen fremkom med sit forslag. For eksempel fremgik det af et tidligere lækket udkast, at udenlandske myndigheders adgang til oplysninger om EU-borgere skulle begrænses ved, at en internetudbyder kun måtte videregive oplysninger til tredjelande efter godkendelse af den lokale myndighed.
Dette forslag er nu svækket efter pres fra de amerikanske myndigheder, som i henhold til deres ”Patriot act” og ”Foreign Intelligence Amendments Act” ønsker at foretage masse-overvågning af ikke-amerikanske statsborgere.
En anden del af denne lobbyvirksomhed finder sted lige nu og er i høj grad rettet mod medlemmerne af EU-parlamentet. Det kom tydeligt frem for nylig, da det blev afsløret, at en række MEP’ere har fremsat forslag, som i virkeligheden er udarbejdet af lobbyister for blandt andet finansverdenen og amerikanske it-firmaer.
Blandt disse medlemmer er Jens Rohde og Morten Løkkegaard. Til BT udtaler Henrik Chula fra internet-tænketanken Bitbureauet: ”Tendensen i de her kopierede forslag fra banker og internetvirksomheder er, at Jens Rohde og Morten Løkkegaard vil gøre det lettere for virksomheder at bruge personfølsomme oplysninger og begrænse privatpersoners ret til beskyttelse af deres egne oplysninger”.
De to Venstre-politikere erkender kopieringen. ”Jeg er ikke bleg for at indrømme, at hvis nogen kommer med et genialt ændringsforslag, så fremsætter jeg det. Det er idioti af mig at genopfinde den dybe tallerken, hvis jeg er enig med for eksempel eBay, der har mange jurister til at skrive sine forslag", siger for eksempel Jens Rohde.
Faktisk er jeg enig med ham i, at der ikke er noget galt i at lytte til gode råd. Og heller ikke i på den baggrund at stille forslag – så længe man altså er helt åben med, hvor forslagene kommer fra. Hvis man virkelig mener, at virksomhedernes profitinteresser på nettet er vigtigere end borgernes mulighed for at beskytte personfølsomme oplysninger, så skal man da bare køre løs.
Personligt vil jeg kæmpe for det stik modsatte. Og det håber jeg, at rigtig mange brugere på internettet vil bakke aktivt op bag.