"Velstanden trænger sig på. Fra i årtier at have levet i Europas fattiggård med 20-30 procent ledighed, social elendighed og evindelige udvandringsbølger drøner irerne nu forbi deres gamle koloniherrer i Storbritannien i levestandard. I de seneste fem år har væksten i Den Irske Republik været 9 procent i snit per år. Hvis det fortsætter sådan syv år endnu, vil Irland blive verdens rigeste samfund".

Verdens rigeste samfund! Sådan kunne man læse i en artikel i Jyllands-Posten under overskriften: "Det irske mirakel". Artiklen blev bragt den 25. januar 1999!

Hvorfor nu nævne denne 15 år gamle artikel, som blot var en blandt mange med samme indhold? Fordi man de seneste dage på ny har kunnet læse artikel efter artikel om den rosenrøde fremtid, som nu venter den irske befolkning. I en overskrift påstås det ligefrem, at "Irland er EU’s nye succeshistorie".

Langfra rosenrødt

Anledningen til dagens optimistiske toner er, at Irland fra søndag den 15. december ikke længere er direkte underlagt den såkaldte "Trojka" bestående af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF. Den blev Irland underlagt efter, at landet var blevet presset til at tage store udenlandske lån for at redde de spekulationstømte irske banker fra konkurs. Banker, som i høj grad var medejet af udenlandske investorer, for eksempel den såkaldte "Danske Bank".

"Vi går ud i en stærk position", hævder premierminister Enda Kenny, som her fem måneder før EU-parlamentsvalget har en naturlig interesse i at tale situationen op. Det samme har EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, som ikke bare er en af de hovedansvarlige for Trojkaens politik i Irland, men som også er kandidat til formandsposten for EU-kommissionen for det europæiske liberale parti, hvor blandt andet Venstre er medlem.

Nedgangen i arbejdsløsheden skyldes først og fremmest det faktum, at Irland i dag indtager pladsen som Europas største udvandringsland.

Om optimismen denne gang vil vise sig lige så ubegrundet som i 1999, vil vise sig. Men hvis man ser nogenlunde ædrueligt på Irlands situation, så er billedet langt fra rosenrødt. Eller som den amerikanske nobelprisvinder i økonomi, Joseph Stiglitz, for nylig forklarede til irsk radio: "I har grund til at fejre, at I ikke længere er under Trojkaens åg, men jeg tror ikke, at I er på vej til et robust opsving, ingen mener at det går rigtig godt i Europa".

Nogle få nøgletal kan understøtte dette synspunkt: Den forventede vækst i 2013 er langt lavere end de 1,1 procent, som EU-kommissionen forudså for bare et år siden. Nu er Kommissionens skøn nede på 0,3 procent. Investeringerne er rekordlave. Det samme er den indenlandske efterspørgsel, hvilket er et direkte resultat af, at forbruget er faldet med 12 procent siden 2008. Også værdien af vareeksporten er faldet fra september 2012 til september 2013.

Irlands gæld

Samtidig kæmper Irland med en enorm gæld, som er oppe på 125 procent af bruttonationalproduktet. Den er blandt de allerhøjeste i EU. Selv ifølge de mest optimistiske forudsigelser vil gælden først komme under 100 procent i 2020, mens andre forudsiger, at gælden måske vil stige yderligere.

Da et af kravene for at være med i euroen er, at gælden højst må udgøre 60 procent af BNP, så kan den irske befolkning under alle omstændigheder se frem til nye EU-dikterede nedskæringer for at få gælden ud af verden. Det kommer ovenpå en i forvejen enorm vanskelig situation for store dele af befolkningen, hvor den offentlige velfærd er voldsomt udhulet, og hvor for eksempel flere og flere ikke kan betale deres husleje i tide.

Som et eksempel på, at det går i den rigtige retning har EU og den irske regering henvist til, at arbejdsløsheden er faldende. Og det er rigtigt, at der i det seneste år er sket et lille fald til omkring 13 procent, mens ungdomsarbejdsløsheden ligger omkring 30 procent. Men samtidig er virkeligheden også, at ikke mindre end 125.000 unge under 25 år har forladt Irland, siden krisen slog igennem.

Faktisk er udvandringen fra Irland så voldsom, at den i dag overstiger, hvad man ser i de baltiske lande og i et land som Kosova. Nedgangen i arbejdsløsheden skyldes altså først og fremmest det faktum, at Irland i dag indtager pladsen som Europas største udvandringsland.

Officielt er Irland nu ikke længere styret af Trojkaen. Men fattigdommen, arbejdsløsheden og den EU-dikterede nedskæringspolitik vil fortsætte mange år fremover. Det siger en del om EU, at dét bliver fejret som en "succeshistorie".