11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Målrettet beskæftigelsesindsats forbudt

Blogs

Søren Søndergaard
MEP for Folkebevægelsen mod EU
Født 16. august 1955 i Kyndby. Metalarbejder og faglærer. Bor i Gladsaxe. Medlem af Europa Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU siden 2007. Tidligere MF for Enhedslisten.
Blogindlæg af Søren Søndergaard
tor. 13. feb - 2014
tir. 04. feb - 2014
tir. 28. jan - 2014
tir. 21. jan - 2014
tir. 14. jan - 2014

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 16. april, 2013, 09:45:01

Målrettet beskæftigelsesindsats forbudt

EU’s indre marked forhindrer målrettet indsats for at skabe beskæftigelse blandt håndværkere med at renovere sommerhuse i det danske sommerland.

En gang imellem hører man EU-kritikere sige, at det indre marked er godt nok, men at det er den politiske styring i EU, som er problemet. For det er den, som begrænser vores selvbestemmelsesret, siges det.

Dette synspunkt er pænt sagt noget vrøvl. Faktisk er det sådan, at det lige præcis er det indre marked, som har været en af de største drivkræfter i nedbrydningen af de enkelte landes mulighed for at føre deres egen økonomiske politik.

Danmarks tilslutning til det indre marked skete efter, at et flertal ved folkeafstemningen den 27. februar 1986 havde stemt ja til den såkaldte "EF-pakke".

Heri hed det i artikel 8A: "Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat".

EU’s indre marked begrænser de enkelte landes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik.

Etableringen af det indre marked baseret på den fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, kapital og tjenesteydelser (i EU-jargon: "de fire friheder") har betydet en endeløs jagt på foranstaltninger, som forhindrer denne fri bevægelighed.

Et eksempel var Vaxholm-dommen fra december 2007. Den slog fast, at svenske fagforeningers forsøg på at sikre tilrejsende udenlandske arbejdere nøjagtig de samme vilkår som svenske arbejdere, i virkeligheden var en begrænsning af den fri bevægelighed for arbejdskraft og derfor var ulovlige.

Denne dom havde ikke bare konsekvenser for Sverige, men for hele EU. Også folketinget måtte efterfølgende vedtage en lovgivning, som opdelte det danske arbejdsmarked i et for herboende arbejdere og et for tilrejsende arbejdere. Og fagforeningerne må ikke konflikte for, at de sidste får nøjagtig de samme vilkår som de første.

Et andet eksempel så vi for nylig, hvor EU-domstolen slog fast, at studerende i Danmark fra andre EU-lande har ret til at modtage fuld uddannelsesstøtte (SU), hvis bare de har nogle få times arbejde ved siden af. Denne dom vurderes at koste den danske statskasse 200 millioner kroner årligt, men undervisningsminister Morten Østergaard erkender, "at der er en vis usikkerhed forbundet med det tal".

Reelt handler dommen igen om, at der ikke må lægges nogen som helst hindringer for den fri bevægelighed for arbejdskraft på det indre marked. Og en reservation af SU til indbyggere i Danmark vil de facto være en sådan hindring. Så er det i EU’s optik bedre, at SU’en helt bliver afskaffet eller forvandlet til en opsparings- eller forsikringsordning.

Og et tredje eksempel ligger nu og lurer lige om hjørnet. I øjeblikket diskuteres det nemlig om håndværkerfradraget i regeringens forslag til "Vækstplan.dk" også skal omfatte sommerhuse i Danmark og på den måde sætte mere fut i beskæftigelsen i byggebranchen, ikke mindst i yderområderne.

Men den går ikke, Granberg. I hvert fald skriver Finansministeriet i et notat: "EU-reglerne indebærer, at fradraget ikke vil kunne begrænses til sommerhuse beliggende i Danmark. Der kan heller ikke stilles krav om, at arbejdet skal udføres af virksomheder eller personer, der er skattepligtige i Danmark".

Konkret vil det i så fald betyde, at millioner af danske skatteyderkroner vil blive brugt til at skabe beskæftigelse i for eksempel Frankrig eller Sverige. Det er direktøren for de svenske håndværkeres organisation, Hantverkarna, naturligvis glad for. Til Politiken siger Johan Sterndal: "Det er klart, at det vil gøre en forskel. Det vil jo indebære, at der bliver flere job til vores svenske håndværkere".

Nu skal jeg være den sidste til at misunde svenske, franske, græske eller nogen andre EU-håndværkere et job. Men det siger en del om, hvor meget EU’s indre marked begrænser de enkelte landes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, når de for eksempel ikke engang har lov til at gennemføre målrettede foranstaltninger for at skabe beskæftigelse i deres eget land.

Skal handlefriheden genvindes, så kræver det kamp mod EU’s indre marked!