Belgiens øverste chef for sikkerheden på landets atomkraftværker, Willy De Roovere, er bekymret. Det gav han udtryk for i torsdags, da han oplyste, at der kan være tusinder af revner i reaktortanken på atomkraftværket Doel 3, som ligger 25 kilometer fra Antwerpen og tre kilometer fra den hollandske grænse.

Baggrunden for hans bekymring er, at der under en nylig inspektion med ultra-lyd blev fundet nogle revner, som måske daterer sig 40 år tilbage, hvor reaktortanken blev bygget af det hollandske firma »Droogdok Maatschapij« (DRM).

Dette firma gik konkurs i 1996. Men inden det kom så vidt, nåede det at bygge 21 andre reaktorer rundt omkring i verden, blandt andet to i Holland, to i Spanien, to i Tyskland og et i Sverige. Den svenske reaktor er Ringhals 2, som ligger 60 kilometer syd for Gøteborg.

Denne internationale dimension er også baggrunden for, at de belgiske kontrol-myndigheder holdt et møde i sidste uge med kernekraft-eksperter fra en række lande, blandt andet Sverige.

Efter mødet fortalte de belgiske myndigheder, at de tager situationen meget alvorligt og at Doel 3 er lukket ned for yderligere inspektion. Men samtidig understregede de, at reaktoren ikke udgør nogen umiddelbar risiko for befolkningen, medarbejderne eller det omgivende miljø.

Revnerne undslap stress-test

Så langt, så godt. Men mindre godt er det måske, at Doel 3 for ikke ret længe siden gik glat igennem den stress-test, som EU dikterede i april efter katastrofen på det japanske atomkraftværk, Fukushima. En stress-test, som skulle omfatte samtlige knap 150 atomkraftværker i EU, og som skulle garantere, at værkerne kunne modstå både naturkatastrofer og terroristangreb.

Et år efter – i april 2012 – kom evalueringen af de belgiske atomkraftværker. Heri hed det blandt andet at »generelt anses robustheden af faciliteterne for at være tilfredsstillende«. Få måneder efter blev revnerne fundet.

De belgiske myndigheder bagatelliserer nu dette noget uheldige sammenfald og kalder resultaterne af stress-testen »helt gældende«, fordi den havde »et andet formål«. Men det rejser unægtelig spørgsmålet, om ikke jeg og andre EU-parlamentarikere havde ret, da vi i sin tid kritiserede EU’s stress-test for at være alt for uambitiøs.

Den gang virkede det, som om formålet først og fremmest var at berolige EU’s befolkninger ovenpå Fukushima-katastrofen med det formål, at atomkraft-festen kunne fortsætte. Og den mistanke bliver unægtelig bestyrket, når man finder bekymrende revner i en atom-reaktor kort efter, at den har fået en blank kontrol-påtegning som »robust«.

600 millioner danske kroner til EURATOM

Problemet er, at der er enorme profitinteresser forbundet med EU-atomkraftindustri, som i årevis har modtaget milliarder af euro i skatteyderbetalte støttekroner. Samtidig har EU gjort sig afhængig af atomkraften, som udgør en betydelig energikilde.

Også de danske skatteydere betaler gennem Danmarks tilslutning til EU-organisationen, »Det Europæiske Atomenergifællesskab« (EURATOM), hvis formål det udtrykkeligt er at skabe en »stærk kerneenergiindustri«. Selvom den danske befolkning har sagt nej til a-kraft, så bidrog vi i perioden 2007-11 med omkring 600 millioner kroner.

Man må håbe, at revnerne i Doel 3 også bliver en anledning til, at spørgsmålet om det danske bidrag til EU’s atomkraftsprogram igen bliver sat på dagsordenen.

sorensondergaard.dk