En ny gasrørledning tværs gennem Danmark er en dyr og klimaskadelig investering til skade for den grønne omstilling og i strid med ambitionerne i klimaaftalen fra Paris.

Danske politikere skal snakkes til fornuft, før den endelige investeringsbeslutning ventes taget i oktober 2018.

Baltic Pipe er et fælles projekt mellem den statsejede virksomhed Energinet og det polske selskab Gaz-System med et etableringsbudget på omkring 6,3 milliarder kroner for den danske del af projektet.

Baltic Pipe består af 200 kilometer ny gasrørledning på dansk jord med en årlig transportkapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas, som skal forbinde norske gasproducenter med polske kraftværker. Rørledningen, som føres på tværs af Danmark, skal senest 1. oktober 2022 kunne levere den første gas til Polen, inden Polens nuværende gaskontrakter med Rusland udløber.

Uafhængig af russisk gas

Selvom tilhængere af Baltic Pipe anfører, at gasledningen skal binde Europas energisystemer tættere sammen og bidrage til opfyldelse af EU's klima- og energipolitiske mål, så er den vægtigste beslutning, at Polen ønsker at reducere sin afhængighed af gas fra Rusland.

Energinet.dk vurderer, at der vil være en samfundsøkonomisk nettogevinst i form af tarifbesparelse for de nuværende, danske gasforbrugere i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner, eftersom polske forbrugere fremover skal dele udgifterne til vedligeholdelse af det dansk gastransmissionsnet. Dette vil ske i en periode, hvor det danske gasforbrug ellers ventes mere eller mindre udfaset. 

Den økonomiske gevinst for de danske forbrugere er i øvrigt temmelig tvivlsom. En grundlæggende forudsætning for økonomien bag projektet er nemlig, at Polen forventes at aftage otte milliarder kubikmeter gas årligt i hele 30 år frem, således fra år 2022 til 2052, en periode hvor vi ellers har store forhåbninger til, at også den polske energiforsyning vil blive omstillet fra CO2-forurenende kulkraft til rene CO2-neutrale energikilder.

Bekymrede landmænd

Dertil skal lægges erstatninger til de mange bekymrede danske landmænd, som frygter store økonomiske tab på grund af problemer med dræn, høstudbytte og muligvis ejendomsværdiforringelser, når røret skal krydse deres marker.

I en tid hvor priserne på vedvarende energikilder som sol og vind er i frit fald og vinder markedsandele fra kul, olie og gas, så virker det absurd og kontraproduktivt at etablere ny dyr fossil infrastruktur, som risikerer at binde Polen til klimaskadelige brændsler i yderligere mindst 30 år, altså helt frem til et tidspunkt hvor Danmark selv er blevet fri af fossile brændsler.

Polen bør hellere sætte handling bag den polske Transmission System Operatør, PSE's ønsker og planer for at etablere otte gigawatt ny havmølle-kapacitet i Østersøen, udbygge med solceller og satse massivt på energibesparelser og energieffektivisering.

Danske politikere skal snakkes til fornuft, før den endelige investeringsbeslutning ventes taget i oktober 2018.