Efter en historisk tørke på fire måneder, og et 35 procent lavere høstudbytte for danske landmænd, så er der næppe mange i Danmark, der kan ryste den ubehagelige fornemmelse af sig, at det var de varslede klimaforandringer, der bankede på døren.

Staten bør straks lempe kravene til kommunal solcelledrift i stedet for at betragte kommunerne som statsfjendtlige virksomheder.

Selv om vi paradoksalt nok kan glæde os over, at danske solceller producerede en historisk høj andel af det danske elforbrug, så er det foruroligende at de danske folketingspolitikere blokerer for at give kommunerne mulighed for at udløse solens potentiale.

Et solcellepanel skal kun virke i tre år, før energiforbruget til produktion og transport er dækket, og i anlæggets resterende 30-35 år lange levetid kan det producere CO2-fri og vedvarende energi. Derfor udgør solceller et helt centralt element i den grønne omstilling. 

Rigide regler

Men de enorme tagarealer på de kommunale idrætsanlæg, skoler, børnehaver, rådhuse og plejehjem bliver slet ikke udnyttet til solceller. Det har folketingspolitikerne effektivt forhindret ved en helt unødig rigid lovgivning.

Mens både stat og eksempelvis regionernes supersygehuse er underlagt regler, som muliggør opsætning af solceller via fritagelse for afgiftspåligning af elproduktion til eget brug, så er kommunerne underlagt et enormt bureaukrati af regler.

Kommunerne skal nemlig oprette et selskab for hver eneste matrikel, hvor der opsættes solceller, og hvert eneste solcelleanlæg skal optræde med en egen bestyrelse, vedtægter, cvr.nr., momsopgørelse og gennemføre en årlig generalforsamling.

Desuden må den kommunale bygning ikke bare føre strømmen fra solcellepanelerne direkte ned i elkedlen, varmepumpen eller til loftslampen. Strømmen skal registreres på lige fod med strøm fra anden el-produktionsvirksomhed og pålignes afgifter og moms. Institutionen kan herefter købe sin egen strøm til næsten samme pris, som de betaler for den el, der løber gennem stikkontakten.

Regeringen forsvarer sig med, at staten vil miste indtægter gennem tab af moms og afgifter, hvis kommunale solceller vinder udbredelse. Men det er en usolidarisk og problematisk argumentation, når det i et overordnet regnskab jo svarer til at tage penge fra sin ene bukselomme og lægge den over i den anden.

Kommunerne vil gerne

Hvorfor skal kommunerne ikke have de samme regler som stat og regioner?

I foråret 2018 blev de tekniske udvalg i 30 kommuner i hovedstadsområdet adspurgt om deres holdning til kommunal solcelledrift. Her svarede 28, at lovgivningen udgør en massiv hæmsko.

Denne enighed dokumenterer, at både byråd og lokalsamfund er meget ivrige efter at sætte solceller på de kommunale bygninger, men at lovgiverne på Christiansborg effektivt forhindrer de lokale politikere og lokalsamfund i at sikre at omstillingen til fossilfri energi i praksis kan finde sted. Det er galimatias.

Staten bør straks lempe kravene til kommunal solcelledrift i stedet for at betragte kommunerne som statsfjendtlige virksomheder i en virkelighed, hvor klimaforandringer kommer til at spille en altafgørende rolle.