I disse dage drøfter Folketinget, om det skal give tilladelse til, at det hollandske selskab Nail Ressources Denmark under den såkaldte ”åben dør proces” kan påbegynde at undersøge undergrunden for fossile brændsler under Lolland-Falster.

Dde danske politikere må påtage sig et medansvar for planetens fremtid og sige nej til olie- og gasjagt på Lolland-Falster.

Meget peger på, at et flertal i Folketinget støtter en sådan tilladelse, en tilladelse som vil gælde i op til 30 år, hvis selskabet påviser olie- og gasforekomster. 

Det er som om, Folketinget helt har glemt den netop indgåede Parisaftale og dets mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to og helst 1,5 grader – en aftale som ifølge eksperter vil medføre, at omkring 80 procent af verdens kendte fossile reserver skal forblive i undergrunden.

En tilladelse til at efterforske efter nye fossile reserver, og dermed en tilladelse til at forlænge den fossile æra på dansk grund er altså i direkte strid med Parisaftalen. En tilladelse er også i strid med Regeringens eget mål om at omstille Danmark til et lavemissionssamfund baseret på 100 procent vedvarende energi i 2050.

Efterforskningen vil angiveligt strække sig over seks år, og skønnes at koste omtrent ni millioner dollars, altså godt 65 millioner danske kroner.

Eftersom staten via Nordsøfonden får en andel på 20 procent, hvilket er standarden i alle de olie- og gastilladelser, der gives i Danmark, så er det statslige bidrag til efterforskningen altså omkring 13 millioner kroner.

Dette er retteligt penge som burde gå til at fremme grøn omstilling, og ikke til at fastholde Danmark i fossilæraen.

Sideløbende er den danske Energistyrelse endda i gang med at tilrettelægge en ny ottende udbudsrunde for tildeling af nye efterforskningstilladelser i Nordsøen.

At Danmark på trods af Parisaftalen og med et historisk momentum i den grønne omstilling på den måde fortsætter med at øse benzin på et allerede brændende bål er moralsk helt uanstændigt.

I stedet for gang på gang at udskyde den nødvendige omstilling, så bør man accelerere planerne for afvikling af efterforskning og udvinding af olie og gas på land såvel som til havs.

Hvis ikke Danmark, som et af verdens rigeste lande og et af de lande, som brander sig ved at være absolut forrest i den grønne omstilling, formår at sætte en stopper for fossiludvindingen, så er det svært at se, hvordan Danmark på troværdig vis kan indgå i det globale fællesskab og bidrage til at sikre en beboelig klode uden accelererende klimaforandringer.

Både overfor samfund og omverden, men også overfor fossilselskaberne selv, så er det aldeles utroværdigt, at danske politikere med den ene hånd efterspørger øget klimapolitisk handling, mens man med den anden hånd uddeler nye efterforskningsrettigheder, rettigheder til ny olie og gas.

Denne skizofrene politik må stoppe, og de danske politikere må påtage sig et medansvar for planetens fremtid og sige nej til olie- og gasjagt på Lolland-Falster.