Den nye Venstre-regering har de seneste uger besluttet markante nedskæringer i den kommunale velfærd, beskåret indtægten for nogle af de mest udsatte grupper og påbegyndt tilbagerulningen af en række miljøkrav. 

Vi har ikke hørt et ramaskrig fra den politiske opposition i Folketinget.

Men det har ikke fået et ramaskrig til at rejse sig fra den politiske opposition i Folketinget. Der har lydt meget få kritiske røster i forhold til de forringelser, Løkke-regeringen har gennemført i løbet af sine første seks uger ved magten. 

Oppositionen har været mere optaget af at lave politiske forlig med den nye regering end at kæmpe mod dens asociale politik. 

Enhedslisten har som det eneste parti i oppositionen ikke været med i en aftale med Løkke.

SF og Alternativet vakte opsigt, da de dagen efter, regeringen var tiltrådt, gik med i en aftale omkring boligjobordningen, der først og fremmest er til gavn for bedrestillede boligejere.

Kort efter kom støtten fra S og R til kommuneaftalen. Efter at Socialdemokraterne i løbet af valgkampen havde tordnet mod Venstres krav om nulvækst, valgte de få uger efter valget at støtte en aftale, der betyder direkte minusvækst i kommunerne. 

Ikke nok med det, man har samtidig bundet sig til at støtte alle de kommende økonomiaftaler under Løkke-regeringen uanset indholdet. 

Dermed har Socialdemokraterne endnu engang slået fast, at der er en grundlæggende konsensus i dansk politik om at føre den samme økonomiske EU-politik.

Et brud med konsensus kræver aktiv kamp udenfor Folketinget.