Når det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs køber 19 procent af aktierne i DONG Energy, hvorfor skal investeringsselskabet så  have vetoret i bestyrelsen, når det gælder besættelsen af de absolutte topposter? 

Hvorfor skal Goldman Sachs have de sidste ord, når det gælder beslutninger i DONG om at starte en ny virksomhed op?

Det tror jeg længe har været planen, man har blot ikke villet sige det højt.
Anders Drejer.

Og hvorfor har regeringen lige nøjagtig valgt at sælge ud til et så kontroversielt selskab som Goldman Sachs, kendt i USA for ubegrænset grådighed i forbindelse med finanskrisen og i Grækenland for sin dybe involvering i landets gældskrise?

Det er nogle af de spørgsmål, Enhedslisten i dag vil have finansminister Bjarne Corydon til at svare på i Folketingssalen. Her vil partiet også stille forslag om, at regeringen opgiver den privatisering af DONG Energy, der lægges op til.

"DONG bør drives ud fra hensyn til energiforbrugernes interesser på en måde, der gavner miljø og klima mest muligt. Ved en privatisering bliver det investorernes ønske om overskud, der bliver afgørende for driften," skriver Frank Aaen og Finn Sørensen fra Enhedslisten i deres forslag.

Uforståeligt og uhørt

Ifølge Frank Aaen er det både uforståeligt og uhørt, at regeringen vil give en privat mindretalsaktionær så afgørende indflydelse.

Det synspunkt deles af flere eksperter, blandt andet professor ved Aalborg Universitet, Mogens Rüdiger, der kalder mindretalsrettighederne til Goldman Sachs for "helt ude af proportioner". Han er forfatter til flere bøger om DONG og har også skrevet doktorafhandling om DONG.

Han bakkes op af sin kollega ved Aalborg Universitet, Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse.

- Der er ikke noget odiøst i særrettigheder - men det plejer altså at være til dem, der ejer mest. Det helt usædvanlige her er, at det er én blandt mange mindretalsaktionærer, der får særrettigheder, som man normalt aldrig vil give, forklarer Anders Drejer til Arbejderen.

Han peger på Goldmans Sachs' vetoret mod udskiftning af topledelsen i DONG Energy som det mest vidtgående eksempel på, hvilken magt Corydon vil overlade til det amerikanske investeringsselskab.

- Goldman Sachs er ikke ligefrem kendt for sin grønne profil. Hvis direktøren og finansdirektøren beslutter sig for, at nu skal DONG investere i skifergas i Canada, for det er der flest penge i, så kan DONG Energys bestyrelse intet gøre, for Goldman Sachs kan nedlægge veto mod, at de to bliver fyret, forklarer Anders Drejer

Samtidig ser topledelsen ud til at blive forgyldt med op til en halv milliard kroner i aktieoptioner, som led i aftalen med Goldman Sachs. Jo større overskud i DONG Energy, jo større bliver gevinsten.

Total privatiseing på vej

Maksimering af DONG Energys profit er også en del af planen for at børsnotere energiselskabet. Hvis Bjarne Corydons såkaldte aktstykke om kapitaludvidelsen i DONG Energy bliver vedtaget, betyder det en børsnotering i løbet af få år, sandsynligvis allerede i 2017.

Aktstykket åbner også op for, at staten opgiver sin aktiemajoritet i energiselskabet og dermed også den overordnede kontrol med udviklingen af energiforsyningen i Danmark. Anders Drejer vurderer, at det også vil ske. Og det uanset hvem der får regeringsmagten.

- Det tror jeg længe har været planen, man har blot ikke villet sige det højt. At muligheden nu er skrevet ind i aktstykket, bestyrker kun min tro på, at det vil ske. Men sikkert først efter et valg, siger Anders Drejer.

Goldman Sachs skal udover en bestyrelsespost i DONG Energy og vetoretten mod udskiftninger i topledelsen også have ret til at nedlægge veto mod, at DONG Energy starter en virksomhed op inden for nye forretningsområder eller i lande, hvor DONG Energy i dag ikke er til stede.

Goldman Sachs får også det sidste ord ved større opkøb, frasalg eller investeringer, som ikke indgår i den nuværende forretningsplan.

Goldman Sachs får også vetoret, når det gælder planen om at droppe udbyttebetalingen til DONG Energys aktionærer i 2015 og 2016. 

Selv om investeringsbanken kun kommer til at eje 19 procent af aktierne, får den også vetoret ved vedtægtsændringer, selv om der ifølge selskabsloven ellers skal en ejerandel på en tredjedel til at blokere for vedtægtsændringer.

- Jeg har meget svært ved at se argumenterne for, hvorfor staten er gået med til det, så jeg ser frem til at høre Bjarne Corydons forklaring, lyder det fra Anders Drejer.