Vi anbefaler et nej.
Vi var jo godt i gang med overenskomstforhandlingerne, aktiviteterne var markante, og noget tydede på, at vi kunne komme i mål med kravet om at få hævet bunden. Ingen tvivl om at modparten lagde mærke til, at der var aktiviteter mange steder, og ingen tvivl om at de følte sig presset af det.
Vi er klar over, at tiden ikke er til en storkonflikt ...
Da det lige midt i disse forhandlinger gik op for alle, at corona faktisk var noget, som skulle tages seriøst, ændrede det totalt situationen, og det ændrede også det resultat, vores forhandlere kom tilbage med.
Selvom resultatet isoleret set er udmærket, var det ikke det, som vi havde forventet og arbejdet så hårdt på, og det, som kollegaerne havde givet deres opbakning til.
Derudover blev flere andre fag efterladt uden reelle forhandlinger af deres egne områder – med store negative konsekvenser.
Vi er klar over, at tiden ikke er til en storkonflikt, at tiden ikke er til at stoppe transporten af livsnødvendige materialer til sundhedssektoren og fødevarer til butikkerne, tværtimod. At arbejde for en konflikt på nuværende tidspunkt ville ikke bare være historiens største selvmål, men også direkte usympatisk.
Alligevel er vi kommet frem til, at vi anbefaler vores medlemmer at stemme nej til forliget, ikke fordi vi vil have en konflikt, men fordi vi mener, at der er fag, som har fortjent en bedre forhandling, og det er det, som vores nej skal bruges til.
Når vi nu ikke fik hævet bunden i byggeriet, skal de næste tre år bruges på at skabe endnu mere samling imellem de forskellige fag og fortsætte med at sætte fokus på dem, som underbetaler vores udenlandske kollegaer, gennem aktiviteter sørge for at vi er endnu stærkere i 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278