Vi efterspørger en ny samfunds- og systemøkonomisk filosofi og har længe haft brug for en ny konstruktiv retning hos rådende økonomer; en mere socialøkonomisk teori og linje som lægger vægten på det samfundsmæssige og humane aspekt, og som rummer en høj grad af social og økonomisk ligning/udligning i samfundet.

For en bolig vi kan betale!

Byggeriet og den almennyttige boligsektor er lige det instrument, hvor vi kan implementere den udvikling og øve økonomisk og demokratisk indflydelse på den ønskede retning i samfundsudviklingen. 

Lidt ligesom vi eksempelvis i sin tid i 80'erne oprindeligt søgte at bruge hvidbogsbetænkningen til byfornyelsesloven som et tiltænkt reformøkonomisk instrument med tilsvarende sociale samfundsmål på sigt.

Vi har forstået, at tilvejebringelsen af nye og betalelige almene boliger også er et centralt politisk pejlemærke for den socialdemokratiske regerings boligpolitik, idet nye og billige almene boliger er afgørende for at udvikle blandede byområder med plads til alle uanset økonomisk formåen og social baggrund.

De kendte problemstillinger i den politiske aftale "Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (den 9. maj 2018)" (i folkemunde kaldet ghettoplanen), hvori der blandt andet sigtes på en bredere beboersammensætning, kan imødekommes med et løbende alment nybyggeri med eksempelvis 200.000 almene boliger over en 10-års periode.

Et forslag til en løsningsmodel både boligselskaber og beboere kan efterfølge, uden at det får disse menneskelige og samfundsmæssige omkostningstunge konsekvenser som for nuværende.

Med den model får vi – over tid og med de øgede boligtilbudsmuligheder i nybyggeriet – den ønskede rotation i den eksisterende boligmasse og derfor nye muligheder for flere mennesker og dermed et kvalificeret aktivt boligtilvalg i stedet for som nu: et ufrivilligt boligfravalg og en perspektivløs venteliste.

Det bliver således attraktivt for flere ressourcestærke befolkningsgrupper at bo almennyttigt, og vi kommer nærmere de store boligselskabers mål om, at den almennyttige boligmasse bør udgøre op til 52 procent af det samlede boligtilbud i Danmark.

Disse bygge- og boliginvesteringer på kort og mellemlang sigt vil fremme de samfundsmæssige besparelser og gevinster på lang sigt.

Men altså også fremme et mere decentraliseret beboer- og brugerindflydelsesdemokrati.

For en bolig vi kan betale!

"Boligaktionen har virket siden 1978, og før den tid hed vi "de boligsøgende" og en overgang "Helsingør Boligaktion (HB)". Vi har landspolitisk fokus på regering, partier og Folketing. Boligaktionen arbejder ekstraparlamentarisk som en gruppe og er dermed ikke en forening i traditionel forstand."