01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1,1 milliarder kan bruges mod coronasmitte

Læserbrev

1,1 milliarder kan bruges mod coronasmitte

1,1 milliarder kroner samler støv i Fonden for forebyggelse og fastholdelse. De kan bruges mod coronasmitte, mener Christian Juhl.

Mens vi alle bekæmper coronaen og prøver at stoppe smitten, så er der stadig lang vej til coronasikre arbejdspladser.

Fagbevægelsens Hoved-organisation har peget på, at midlerne kan tages i anvendelse nu, da budgetloven er suspenderet i 2020. Det er jeg helt enig i.

Der er brug for rådgivning og konkret hjælp, og Fagbevægelsens Hovedorganisation har en række konkrete forslag, som kan bidrage til større sikkerhed for de ansatte ude på landets arbejdspladser.

Det koster selvfølgelig penge, og derfor er det absurd at der står mere end 1,1 milliarder kroner uforbrugte hen i Fonden for forebyggelse og fastholdelse. En fond der i sin tid skulle understøtte et bedre arbejdsmiljø, men som den forrige minister Troels Lund Poulsen (V) nægtede at bruge af.

Vi skal tage coronasmitte på arbejdspladsen hamrende alvorligt. Jo mere vi kan gøre i fællesskab for at beskytte de ansatte mod smitte, des mere hjælper vi samfundet. Derfor er rådgivning og konkret hjælp til virksomhederne og de ansatte vitalt. Det kan finansieres af de uforbrugte midler i Fonden for forebyggelse og fastholdelse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har peget på, at midlerne kan tages i anvendelse nu, da budgetloven er suspenderet i 2020. Det er jeg helt enig i. Den indsats kan kun gå for langsomt med at komme i gang.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2020 - 11:39   18. aug. 2020 - 11:48

Læserbrev

af Christian Juhl, MF, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).