For 20 år siden døde 9 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival under en Pearl Jam-koncert.

Jeg var selv klemt fast, og jeg kendte en af de afdøde.

En undersøgelse konkluderede, at festivalen ikke havde gjort noget galt, og det var helt okay, at den var blevet sikkerheds-godkendt. Hvem lavede undersøgelsen? Politiet.

Da jeg skrev for Arbejderen dengang, fik jeg indblik i sikkerheden på festivalen. Eller manglen på samme.

Sikkerheden var mangelfuld. Der var en utrolig ineffektiv kommandovej, fra dem der kunne se, den var gal, til dem der måtte stoppe musikken.

Ovenikøbet var der en person, der ikke var på sin post.

Da musikken endelig blev stoppet, var det for sent.

Sanitetsteltene var i øvrigt slet ikke klar til at tage imod så mange tilskadekomne, som det væltede ind med.

En undersøgelse konkluderede, at festivalen ikke havde gjort noget galt, og det var helt okay, at den var blevet sikkerhedsgodkendt.

Hvem lavede undersøgelsen?

Politiet.

Hvem havde givet tilladelsen?

Politiet.

Til gengæld fik både publikum og afdøde skylden i pressen.

Vi havde alle været på ecstasy.

I DR-programmet “24 timer vi aldrig glemmer” var et afsnit tilegnet ulykken.

Sikkerheden blev aldrig nævnt.

Ulykken minder meget om fodboldulykken på Hillsborough i 1989, hvor 96 Liverpool-fans blev dræbt.

Stadion var en dødsfælde, men også her fik de dræbte i første omgang skylden.

Først årtier efter blev ansvaret placeret på politi og arrangørerne.

De 96 i England fik omsider oprejsning.

Det får de 9 fra Roskilde aldrig.

Håber det sker en dag.