Efterhånden som den aktuelle coronakrise skrider frem, opløfter stadig flere deres røst i den offentlige debat og stiller spørgsmål: Hvordan kommer vi ud på den anden side? Hvad kan vi lære af krisen? Trænger vores verdensbillede og selvopfattelse til nogle justeringer? Er krisen nu så omfattende, at den vil resultere i virkelige forandringer?

Det bliver simpelthen for smertefuldt at erkende, selv for os selv, at vi er blevet taget ved næsen.

Det er selvfølgelig spørgsmål, som er stillet før – men uden at det har rokket ret meget ved virkeligheden. Rune Lykkeberg (RL) behandler for eksempel i sin aktuelle bog Vesten mod Vesten vores vestlige selvopfattelse og Vestens syn på resten. RL kommer vidt omkring i den vestlige kultur og filosofi for at prøve at forstå den vestlige krise.

En omfattende gennemgang og fin tolkning af film og bøger; i filmen Dommedag Nu, som viser Vestens ødelæggelsespotentiale i kampen mod kommunismen, i kampen mellem det gode og det onde, imellem det frie Vesten og det undertrykkende Østen, vises et radikaliseret Amerika, som sætter lighedstegn imellem frihed og amerikansk militær overlegenhed.

RL skriver ”Vesten har frembragt en verdensorden, hvor de militært og økonomisk stærkeste stadig dominerer, men de skal begrunde deres magtudøvelse og legitimere den i forhold til universelle principper. Det er en verdensorden baseret på aftaler, rettigheder og principper.”

Det er svært at genkende. Amerikansk magtudøvelse følger kun én logik, og det er ønsket om verdensdominans. Landets demokrati har været under afvikling, i hvet fald siden mordet på John F. Kennedy, en afvikling som er blevet accelereret af terrorangrebet 11.9. 2001 (9/11) – begivenheden, som RL ser som en symbolsk indvarsling af den krise, som med Trump har nået sin foreløbige kulmination.

Det er betegnende, at RL kun ofrer én linje på 9/11 i den ellers omfattende bog. Uden en korrekt analyse af denne unægtelig altafgørende begivenhed er RL dømt til at sidde fast i en falsk bevidsthed – heraf hans overfladiske og idylliserende beskrivelse af den vestlige verdensorden.

En løgnehistorie

For sådan her er det i virkeligheden: Den 25. marts i år er den endelige Hulsey-rapport fra University of Alaska Fairbanks udkommet efter fire års arbejde. Rapporten handler om World Trade Centers bygning 7, som styrtede sammen cirka fem timer efter Tvillingetårnene, og den konkluderer, at kollapset ikke kan have været forårsaget af brande.

Den officielle amerikanske konspirationsteori med Osama og al-Qaeda forudsætter, at alle tre tårne styrtede sammen på grund af brande. Den officielle konspirationsteori er med andre ord en løgnehistorie – det er nu videnskabeligt fastslået med syvtommersøm.

At der er tale om en løgnehistorie har været åbenlyst fra starten. Listen over kritisk litteratur fra 2002 og frem er omfattende; især David Ray Griffin har været produktiv, senest med 9/11 Unmasked fra 2018 og Bush & Cheney: How they ruined America and the World fra 2019.

En række faglige sammenslutninger er opstået for at presse på for en opklaring af forbrydelsen, for eksempel Architects and Engineers for 9/11 Truth (ae911truth.org), som især beskæftiger sig med, hvad der i virkeligheden fik World Trade Center til at styrte sammen – og Lawyers Committee for 9/11 Inquiry (Lcfor 911.org), som blandt andet fører retssager på baggrund af myndighedernes pligtforsømmelser.

Herhjemme har Niels Harrit i snart 15 år holdt hundredvis af foredrag om bygning 7 og omstændighederne omkring den danske deltagelse i de krige, som 9/11 har udløst. Han har også været med til at udgive et videnskabeligt arbejde, som dokumenterer, at World Trade Center er blevet revet ned med sprængstoffer.

Konsekvenserne af 9/11-forbrydelsen er katastrofale. Ikke nok med at cirka 3.000 mennesker mistede livet på selve dagen, så har 30-40.000 mennesker heriblandt brandfolk, rednings- og oprydningsarbejdere i området omkring World Trade Center i New York fået følgesygdomme af at inhalere det giftige støv fra de tre pulveriserede tårne.

Oven i dette kommer de millioner af mennesker, som har mistet livet i de hovedløse krige, som efterfulgte 9/11-forbrydelsen. Krigen mod Terror er et nyt Vietnam, endnu en fortsættelse af korstogene, kolonialismen og imperialismen for at blive i RL-terminologi. 

Tavse mainstremmedier

Set i lyset af al denne elendighed er det påfaldende, at mainstreammedierne er så tavse om 9/11-forbrydelsen. Udsendelsesrækken på DR om Scandinavian Star-forbrydelsen har mange lighedspunkter: En uopklaret forbrydelse med talrige ofre, hvis pårørende er blevet svigtet af en fuldstændig talentløs parodi på efterforskning. En syndebuk, som helt indlysende ikke kan have været den skyldige, og som meget bekvemt er død.

Her kan DR godt være med til at antyde mere sandsynlige konspirationer om bagvedliggende økonomisk kriminalitet. Så hvorfor denne berøringsangst, når det gælder 9/11?

Måske er det for stort. Sandheden om 9/11 trækker tæppet væk under den overbevisning, at vore handlinger i verden, som individer og som samfund – vore "værdier" – grundlæggende er rigtige og i orden. De moralske fortøjninger kappes over.

For de fleste mennesker er det for smerteligt at erkende, at det verdensbillede, man har arvet og bygget sit liv på, er forkert. ”En af de sørgeligste erfaringer fra historien er denne: Hvis vi er blevet fuppet længe nok, har vi en tendens til at afvise ethvert bevis på, at vi er blevet narret.

Vi er ikke længere interesseret i sandheden. Vi er fanget i bedraget. Det bliver simpelthen for smertefuldt at erkende, selv for os selv, at vi er blevet taget ved næsen. “Har du en gang afgivet magt til en svindler, får du den næsten aldrig tilbage igen” citat af Carl Sagan.

En vigtig komponent i Vestens misvisende selvopfattelse handler om, at vi skulle have en fri, uafhængig og kritisk presse. Mainstreammediers manglende/vildledende behandling af 9/11-forbrydelsen viser, hvor forkert dette er. De ansvarshavende redaktører følger en uansvarlig kurs, og det kræver en pæn portion kynisme at fastholde selvcensuren.

”Det er svært at få en mand til at forstå noget, når hans løn er afhængig af, at han ikke forstår det” citat af Upton Sinclair. Måske sidder der rundt omkring på redaktionerne stadig ”sikkerhedsofficerer”, der skal påse at journalistikken ikke kommer på tværs af vor store allieredes interesser – som det var tilfældet i DR, dokumenteret i Idealisten, Christina Rosendahls filmatisering af Poul Brinks bog Thule-sagen – Løgnens univers.

Mainstreammedieredaktørerne forsvarer nidkært, konsekvent og trofast den mest usandsynlige konspirationsteori, nemlig den officielle amerikanske konspirationsteori om, at Osama bin Laden og al-Qaeda gennemførte 9/11-terrorangrebene. Den sandsynligste konspirationsteori er, at 9/11-forbrydelsen var en false flag operation, som skulle retfærdiggøre en allerede planlagt række af krige.

Historien viser, at det har været USA's fremgangsmåde mange gange tidligere; Iran-kuppet 1953 (både med amerikansk og britisk deltagelse), Cubakrisen i 1962, Tonkin-bugt episoden i 1964 for at eskalere deltagelsen i Vietnamkrigen. Konstruerede påskud har også været i spil før de militære aktioner i Kuwait i 1990 og Irak i 2003 – vi husker skandalen med Saddams masseødelæggelsesvåben.

Massemedieredaktørerne har heller ikke på noget tidspunkt ønsket at rette kritisk journalistik mod sammenhængen imellem 9/11-forbrydelsen og vor egen efterfølgende krigspolitik. Tværtimod har de sørget for at tilsløre dette faktum med stupide artikler og udsendelser om konspirationsteorier, hvori man latterliggør seriøse forskere ved at sidestille deres argumenter og resultater med andre vanvittige konspirationsteorier.

Pseudoforskere betalt af staten, som får rigelig taletid i DR, hjælper til som nyttige idioter med at ”videnskabeliggøre” disse artiklers skumle hensigter.

Hvis ikke George W. Bush, sammen med Dick Cheney, med små marginaler og snyd, havde vundet præsidentvalget i 2000 over Al Gore, ville 9/11 have været en helt almindelig dag – og Vesten havde med rettidig omhu kunnet gå i gang med den grønne omstilling i stedet for at spilde snart 20 år på krig.