02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aalborg Kommune bør kræve budgetloven suspenderet i 2021

Læserbrev

Aalborg Kommune bør kræve budgetloven suspenderet i 2021

En suspension vil gøre mulighederne for en god aftale om et budget for 2021 langt bedre, skriver Per Clausen.

Udligningsreformen giver et økonomisk løft til Aalborg Kommune på 265 millioner kroner i 2021 og 2022. Dette løft bør bruges til at rette op på velfærden og at investere i grøn omstilling, klimaløsninger og øget beskæftigelse.

Kommunerne må i det mindste få mulighed for at overskride loftet med samlet set op til 6 milliarder kroner.

Desværre kan de økonomiske rammer og sanktioner over for kommunerne, som er en konsekvens af budgetloven, forhindre disse investeringer i fremtiden.

Budgetloven betyder, at kommunerne samlet set ikke må bruge flere penge, end før staten tilførte kommunerne flere penge i forbindelse med udligningsreformen.

Derfor skal enhver forbedring i Aalborg modsvares af forringelser i andre kommuner, hvis budgetloven ikke suspenderes i 2021, eller at sanktionerne overfor kommunerne i det mindste lempes.

Anlægsloftet og loftet over serviceudgifterne bør suspenderes i 2021 – eller kommunerne må i det mindste få mulighed for at overskride disse med samlet set op til 6 milliarder kroner.

På den måde kan kommunerne også i 2021 bidrage positivt til at få gang i beskæftigelsen igen.

Set i lyset af at revisionen af budgetloven er udskudt til efteråret, giver det også mening at suspendere budgetloven og de økonomiske rammer i 2021.

Enhedslisten opfordrer derfor borgmester Thomas Kastrup til at arbejde for en suspension af budgetloven i 2021. Det vil gøre mulighederne for en god aftale om et budget for 2021 langt bedre.

I Enhedslisten vil vi aktivt medvirke til at få sat fokus på budgetlovens skadelige konsekvenser for kommunernes økonomi frem til økonomiforhandlingerne mellem regering og KL, som forventes afsluttet i starten af juni.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. maj. 2020 - 15:39   13. maj. 2020 - 15:54

Læserbrev

af Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).