I anledning af den 4. maj i 75-året for den tyske besættelses ophør kan vi ikke undlade at bringe Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003.

Han havde ikke viljen eller modet til at sige fra overfor USA's imperialisme, der førte til blodige krige.

Vi bringer uddrag af talen for at minde hinanden om, at denne mand forsøgte at binde modstandskampen mod nazisterne for hans regerings vogn, den imperialistiske krig i Irak. En kamp om ressourcer, om olie, om strategisk herredømme og værn af stormagternes økonomiske interesser. Han misbrugte frihedskampen i sit forsøg på at hvidvaske og dække over sine manipulationer og misinformationer som statsminister.

Vores deltagelse i krigen i Irak blev af Fogh udråbt til et opgør med den danske ”småstatsmentalitet”. Det skulle være slut med at sejle under bekvemmelighedsflag, nu skulle vi handle med ”ære” på historiens scene. Anders Fogh kritiserede datidens politiske og økonomiske elite for at savne mod og ikke sige fra overfor den tyske imperialistiske militærmagt og nazismens aggression.

Det mod, han efterlyser, er præcis det mod, han ikke selv havde som Danmarks statsminister. Hans ”aktivistiske udenrigspolitik”, var ikke udtryk en modig kamp for demokrati eller menneskerettigheder – tværtimod. Han havde ikke viljen eller modet til at sige fra overfor USA's imperialisme, der førte til blodige krige og kaos både i Irak, Afghanistan og det øvrige Mellemøsten. Han tilpassede aktivt regeringens politik til USA's planer.

Læs hele artiklen her