Det er en god dag, hvor vi kan fejre 25-året for FN's konvention om børns rettigheder. Der er ingen tvivl om, at vedtagelsen af FN's børnekonvention har haft stor betydning. 

Det er den FN-konvention, som flest lande i verden har tilsluttet sig, og den indeholder flere rettigheder end nogen anden menneskerettighedskonvention. Den rummer både civile, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder – og de gælder alle både i freds- og i krigstid.

I Danmark kan vi på mange måder rose os af at have fokus på børns rettigheder. Men der er god plads til forbedringer. 23 år efter, at Danmark ratificerede konventionen, er den stadig ikke indarbejdet i dansk lovgivning. Vi venter i spænding på regeringens indstilling. Vi håber, det bliver en klar indstilling om, at konventionen skal ophøjes til lov. Det handler om at sikre børnenes rettigheder og deres klagemuligheder.

Hvis børns rettigheder havde været sikret ved lov, så ville der have været langt mere fokus på de mange overgreb og seksuelle krænkelser, der sker over for børn i vores samfund, de mange fejl, der findes i kommunernes sagsbehandling. Så havde vi forhåbentlig undgået nogle af sagerne eller i hvert fald ryddet langt hurtigere op. 

Plads til forbedringer

VK og DF havde så nok også tøvet med at sænke den kriminielle lavalder, ligesom den nuværende regering måske havde tøvet en ekstra gang med de stramninger, den lægger op til i forhold til flygtninges ret til familiesammenføring.

Der er sandelig også plads til forbedringer ude i verden, hvor børns rettigheder trues af krig, hungersnød, militærdiktatur, korruption og menneskehandel. Derfor skal vi også kunne tale med den fornødne vægt over for de mange lande i verden, hvor det står rigtig slemt til med børns rettigheder. Det er nu engang svært at tale med store bogstaver, når vi ikke selv går forrest med at sikre rettighederne.

Palæstina er et af de steder, hvor der virkelig er grund til at tale med store bogstaver. 

Palæstina er et af de steder, hvor der virkelig er grund til at tale med store bogstaver. Her krænker den israelske besættelsesmagt dagligt børns rettigheder. Hundredevis af palæstinensiske børn fængsles hvert år i kortere eller længere tid. En rapport fra Red Barnet viser, at børn helt ned til 12-års alderen kommer for en militær domstol – ofte er de blot mistænkt for at kaste med sten. 

En FN-rapport fra 2013 understøtter de mange anklager mod Israel. FN-komitéen for Børns Rettigheder udtrykte da "dyb bekymring" over det, den kalder for israelsk praksis med tortur og dårlig behandling af palæstinensiske børn, der anholdes, retsforfølges og tilbageholdes af militær og politi. 

Komiteen mener, at børnene ofte udsættes for tortur og tvinges til at underskrive tilståelser, de ikke forstår, og den kritiserer også, at israelerne bruger børnene som våbenskjold. Og så er det jo næsten for ingenting at regne sammenlignet med den opvækst, børn i Gaza har været udsat for gennem de sidste otte år. Det seneste angreb i sommer kostede mere end 500 børn livet. 

Verdenssamfundet har for længst peget på, at Israel skal respektere de mange FN-resolutioner, der slår fast, at Israel skal trække sig tilbage til grænserne før 1967-krigen, nedlægge bosættelserne, respektere flygtningenes ret til at vende tilbage, acceptere en deling af Jerusalem og anerkende en palæstinensisk stat. 

USA og EU blokerer

Det har indtil nu været blokeret, først og fremmest af USA, der bakker op om besættelsen og understøtter Israel økonomisk og militært. I praksis har det også længe været  blokeret af EU, der nok hæver stemmen over for Israel, men samtidig begunstiger det økonomisk og handelsmæssigt. Heldigvis er der flere og flere lande i den vestlige verden, der mister tålmodigheden og kræver et stop for Israels overgreb.

Det udmønter sig i en stigende opbakning til kravet om anerkendelse af Palæstina. Island har for længst gjort det. Sverige gør det. De engelske, irske og spanske parlamenter opfordrer til, at deres lande følger trop. En lignende afstemning er på vej i det franske parlament.

Enhedslisten har sammen med de andre venstresocialistiske og grønne partier fremsat forslaget om anerkendelse af Palæstina i Nordisk Råd. Kravet er så vigtigt, fordi det er det tydeligste politiske signal, der kan gives om, at nu må Israels brud på international lovgivning høre op.

Vi opfordrer endnu engang den danske regering til at vise mod og mandshjerte. 

Derfor opfordrer vi endnu engang den danske regering til at vise mod og mandshjerte. Det duer ikke gang på gang at henvise til, at "timingen" skal være i orden, og at vente på, at alle EU-lande er med. Det er at give vetoret til fodslæberne og bagstræberne. Og det kan blive for sent. Den aktuelle situation i Jerusalem og den vedholdende udbygning af bosættelser viser, at det er tæt på, at det er for sent. 

Til den israelske regering vil jeg sige: Tag nu bestik af situationen. Opbakningen til jeres politik smuldrer hos jeres bagland i Vesteuropa. Man kan godt forsøge at dreje historiens hjul baglæns. Mange har prøvet det, men de er alle blevet kørt over. 

Det kommer også til at ske for jer, hvis I ikke vil tilstå palæstinenserne er ærefuld fred og et værdigt liv. Det vil ske, fordi jeres stat bygger på frygt og had og undertrykkelse, og den slags stater holder ikke i det lange løb.

De mange israelere, der af overbevisning eller frygt for alternativet bakker op om deres regering, og de, der af ærlig overbevisning tror på, at de fik landet forærende i dåbsgave, vil jeg opfordre til at tænke over, hvad det er for en barndom, I giver jeres egne børn.  En barndom, der på sin måde også er præget af frygt og ikke mindst af had til andre børn, til palæstinensiske børn i Israel og i Palæstina. 

Er det en værdig opvækst, I giver jeres børn? Er det i overensstemmelse med de rettigheder, som vi i fællesskab har anerkendt alene i kraft af vores medlemskab af FN? Jeg vil indtrængende opfordre jer til at tænke over den gamle sandhed, at et folk, der undertrykker et andet folk, ikke kan være frit. Jeg håber, I gør det, før det er for sent.

Tale ved Human Rights Watch-demonstrationen den 20. november.

Forkortet af redaktionen.