For 20 år siden lovede importører af kakao, at det skulle være slut med børnearbejde i kakaoplantagerne.

Nu viser det sig, 20 år efter, at der aldrig har været så mange børnearbejdere i kakaoplantagerne.

Alle, der var aktive mod børnearbejde, jublede over aftalen.

Fairtrade-mærket er siden blevet indført.

Det skulle være garantien for, at der ikke er børnearbejde eller unfair løn- og arbejdsforhold i de plantager, der producerer varer, som er mærket med Fairtrade.

Danwatch afslørede for kort tid siden sammen med TV2, at 77 procent af kakaofarmere, der leverer til Fairtrade i Elfenbenskysten, tjener så lidt, at de lever under fattigdomsgrænsen.

Børn høster kakao i fire ud af seks kakaoplantager, som Danwatch besøgte sidste år.

Mere end 1,1 millioner børn arbejder i kakaoindustrien. Så du kan ikke være sikker på, at produktionen er fair, når du køber Fairtrade-chokolade til børnenes fredagsslik.

Derfor havde vi i forrige uge erhvervsministeren og udviklingsministeren i samråd om sagen i Folketinget.

Det er ikke første gang, at vi har debatteret fair handel med dem.

Vi har tidligere haft samråd om kaffe, tøj, soja, vanilje, bananer og ophugning af skibe på dagsordenen.

Hver gang appellerer ministrene med skiftende farve til, at producenter og importører selv skærper kontrollen og laver frivillige aftaler.

I eksemplet med kakao viser det sig, at importørerne frivilligt lavede en aftale i 2001, fordi presset fra forbrugerne og græsrødderne var for hårdt.

Nu viser det sig, 20 år efter, at der aldrig har været så mange børnearbejdere i kakaoplantagerne.

Hvad kan vi så gøre?

Fairtrade-organisationerne må vise, at de kan håndtere en effektiv kontrol, hvis vi skal have tillid til dette og andre mærker.

Endnu bedre vil det være, hvis arbejderne i den tredje verden får hjælp til opbygning af frie og uafhængige fagforeninger, der selv kan kontrollere forholdene. Og sætte en stol for døren overfor de grådige opkøbere og importører, der presser priserne.

Indtil da kan vi lave en lov om, at det er behæftet med bøder og eventuelt forbud at importere kakao, der er produceret med børnearbejde eller groft underbetalte voksne arbejdere.

Det samme kunne gælde, hvis der sker rydning af regnskov for at dyrke kakaoen.

Kakao er et luksusprodukt, der fortrinsvis eksporteres til de rige landes markeder.

Ingen tager skade af at undvære det, hvis det ikke kan produceres bæredygtigt. Og småbønderne og landarbejderne kunne sandsynligvis leve et bedre liv, hvis de bliver hjulpet til at omlægge driften til fødevarer til det lokale marked. Og hvis de mange børn får adgang til at gå i skole.

Som det foregår nu, er det hverken bæredygtigt eller acceptabelt.