I sin nye bog "Why Women Have Better Sex Under Socialism" (Hvorfor kvinder havde bedre sex under socialismen) genfortæller etnografen Kristen Ghodsee en populær vittighed, som går igen på mange østeuropæiske sprog.

Vi er nødt til at kunne have en nuanceret, eftertænksom, berigende samtale om fortiden. Den antikommunistiske automatreaktion, du møder i USA, gør det vanskeligt at tage denne samtale.
Kristen Ghodsee, etnograf

Midt om natten hopper en kvinde skrigende ud af sin seng, hendes øjne lyser af rædsel. Hendes forskrækkede mand ser hende løbe ud på badeværelset og åbne medicinskabet. Så løber hun ud i køkkenet og inspicerer køleskabets indhold. Til sidst åbner hun vinduet og stirrer ned på gaden under lejligheden. Hun tager et dybt åndedrag og går i seng igen.

"Hvad er der galt med dig?" spørger hendes mand. "Hvad skete der?"

"Jeg havde et frygteligt mareridt", svarer hun. "Jeg drømte, at vi havde al den medicin, vi skulle bruge, at køleskabet var fuldt af mad, og at gaderne var rene og sikre".

"Hvordan er det et mareridt?"

Kvinden ryster på hovedet og gyser. "Jeg troede, kommunisterne var kommet til magten igen".

Hundreder af millioner nulevende østeuropæere, deriblandt mange, som udstod den politiske virkelighed bag jerntæppet, fortæller, at deres levestandard var højere under den autoritære socialisme, end den er i dag under det frie marked og kapitalismen.

Den kendsgerning, at nogle aspekter af tilværelsen var lettere under det tyvende århundredes statssocialisme end i dag, og at nogle er endnu værre, er udgangspunktet for Ghodsees bog. Hendes indstilling er, at man ikke behøver at ignorere det negative for at kunne værdsætte det positive. Man kan på én gang indse det hemmelige politis rædsler og fordelene ved et stærkt socialt sikkerhedsnet.

Økonomisk frihed fra mænd

En af de mest positive ting ved socialismen, argumenterer Ghodsee, er, at den gav kvinder økonomisk frihed fra mænd. I de tidligere sovjetstater har kvinder muligvis ikke kunnet deltage i frie valg eller finde et bredt udvalg af forbrugsvarer, men de var garanteret en offentlig uddannelse, arbejde, bolig, sundhedsvæsen, barsel, børnepenge, daginstitutioner og mere.

Ikke alene skånede denne indretning i lige høj grad mænd og kvinder fra bekymringerne og presset ved knald-eller-fald-kapitalismen; den betød også, at kvinder var langt mindre tilbøjelige til at være afhængige af, at en mandlig partner opfyldte deres grundlæggende behov.

Dette medførte, at heteroseksuelle kvinders romantiske forhold med mænd var mere valgfri og mindre begrænsede af økonomiske overvejelser og ofte mere lige. Som Ghodsee skriver i sin bog:

"Når kvinder har deres egne indtægtskilder, og staten garanterer social sikkerhed i alderdommen samt hjælp ved sygdom eller handicap, har kvinder ikke nogen økonomisk grund til at blive i voldelige, utilfredsstillende og generelt usunde forhold. I lande som Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Bulgarien, Jugoslavien og Østtyskland førte kvinders økonomiske frihed til en kultur, hvor personlige forhold var frigjort fra markedskræfterne. Kvinder behøvede ikke at gifte sig til penge".

Ny kønsfordeling af arbejdet

Jacobins skribent, Meagan Day, har talt med Ghodsee om kvinders muligheder under socialismen og kapitalismen.

I de tidligere socialistiske lande er kvinder i dag i langt højere grad repræsenteret indenfor de naturvidenskabelige og tekniske fag (det såkaldte STEM-område: science, technology, engineering and mathematics). Hvad skyldes det?

– Det er resultatet af, at man bevidst uddannede og oplærte kvinder på disse områder under socialismen. Lige nu har Bulgarien og Rumænien den højeste andel af kvinder i teknologi i EU. Årsagen er, at der var politiske tiltag til stede, som gjorde det muligt for kvinder at komme ind på områder, der i Vesten er forblevet domineret af mænd. Der var en samlet indsats fra de socialistiske regeringers side, som rækker helt tilbage til 30'erne og 50'erne i Østeuropa, for at integrere kvinder i de tidligere mere maskuline dele af økonomien – jura, medicin, den akademiske verden, bankverdenen. Kvinder blev endda uddannet til piloter, snigskytter og jægersoldater i militæret.

– Til trods for det opstod en ny kønsfordeling af arbejdet under det tyvende århundredes socialisme. De socialistiske økonomier værdsatte fysisk hårdt arbejde højere end stillesidende eller intellektuelt arbejde. (White collar work). Mænd var mest repræsenterede i førstnævnte type arbejde og kvinder i sidstnævnte.

– Mandligt arbejde var ofte bedre lønnet. Men på den anden side betyder lønnen ikke så meget, når staten stiller en omfattende række sociale services til rådighed. Staten garanterede arbejde, bolig, sundhedsvæsen, uddannelse og ting som længere betalt barsel. Kvinder blev ikke kompenseret i samme grad som mænd, men de havde stadig en højere grad af økonomisk uafhængighed af mænd, end de har i dag.

– Statssocialistiske feminister – og jeg bør sætte "feminist" i anførselstegn, for de var i virkeligheden kvindekampsaktivister – forstod, at kvinders behov er anderledes end mænds, og forsøgte at implementere politiske løsninger for at imødekomme disse behov. Vi taler ikke om kønsmæssig eller seksuel ligestilling på præcis samme måde, som den blev formet af Vestens andenbølgefeminister. Idéen var i stedet, at både mænd og kvinder bidrager positivt til samfundet, men på forskellige måder. Kvinders rolle som mødre blev ofte taget for givet. Derfor blev der iværksat mange tiltag, der skulle håndtere balancen mellem arbejde og familieliv, noget kvinder stadig kæmper med i Vesten i dag.

Socialisering af husarbejde

De statssocialistiske regeringer forsøgte at socialisere ikke bare sundhed, bolig og uddannelse, men også husarbejde og børnepasning. Hvad var tankegangen bag denne indsats?

– Den idé, at man skal gøre husarbejdet til et fælles anliggende, går helt tilbage til den utopiske socialist Flora Tristan i Frankrig i 1840'erne. Årtier senere fik den tyske socialist Lily Braun en idé, hun kaldte moderskabsforsikring, og den tyske socialist Clara Zetkin arbejdede videre på tanken om at socialisere børnepasning og husarbejde.

– Efter 1917 blev teorien til virkelighed i Sovjetunionen med opbakning fra Lenin og særligt Alexandra Kollontai, som var kommissær for social velfærd. Kollontai forsøgte at indbygge socialiseringen af børnepasning i opbygningen af børnenes hjem. Hun ville starte offentlige cafeterier, hvor folk kunne spise. Hun ville have offentlige vaskerier. Hun ville også starte reparationskooperativer, for dengang var reparationer en enorm opgave, som kvinder var nødt til at udføre hjemme, og hun tænkte, at det var mere effektivt, hvis det blev gjort kollektivt, og lettede byrden fra den enkelte kvinde.

– Alt dette blev forsøgt i de tidlige 20'ere. Men problemet var, at sovjetstaten ikke var velhavende nok, så det faldt til jorden. Alle disse love blev trukket tilbage i 1930'erne, fordi Stalin i store træk sagde: "Vi er nødt til at tage vores ressourcer og sætte dem i den industrielle økonomi, og det er meget mere økonomisk overkommeligt at lade disse kvinder gøre arbejdet gratis". Men det er vigtigt at bemærke, at de tiltag, Kollontai forsøgte at iværksætte i 20'erne, dukkede op igen i Østeuropa efter 1945.

Slut med utilfredsstillende forhold

Hvordan påvirkede disse strukturelle ændringer forholdet mellem den individuelle mand og kvinde i de statssocialistiske lande? Jeg tænker på et eksempel fra din bog, hvor mænd konstaterer, at det ikke er nok at have en attraktiv løn. "Du var nødt til at være interessant", erindrede en mand det.

– Det, vi kan se, er, at når kvinder er økonomisk uafhængige af mænd – i den forstand, at de kan forsørge deres børn uden at være gift, de har arbejde, de har pension, de har adgang til bolig, og deres grundlæggende behov som fornødenheder og mad er understøttet – så bliver de ikke hængende i forhold, der er utilfredsstillende. Når de har mulighed for at rejse, bliver de ikke hos mænd, der ikke behandler dem godt.

– Så hvis en mand er heteroseksuel, og han ønsker at være i et forhold med en kvinde, så er det ikke så let at få en kvinde bare ved at kunne sikre hende den økonomiske sikkerhed, hun ikke har, eller at købe hende noget, hun mangler. Han er nødt til at være venlig, omsorgsfuld, tiltrækkende på andre måder. Og det viser sig, at når mænd er nødt til at være "interessante" for at kunne tiltrække en kvinde, så bliver de det. De ender faktisk med at blive bedre mænd. Det er ikke et vanskeligt koncept. Jeg ved ikke, hvorfor folk er så chokerede over dette.

– Jeg vil gerne gentage, at det er vigtigt ikke at idealisere livet bag jerntæppet. Der var helt sikkert nogle negative aspekter ved det. Men på den anden side, der var også nogle åbenlyst positive sociale følger ved den økonomiske frigørelse af kvinden. Vi kan også se de samme sociale effekter i dag i mere demokratiske socialistiske lande som Sverige, Norge eller Danmark.

Betydningen af strukturelle ændringer

Vestlige feminister er nært knyttet til det projekt at reformere eller civilisere individuelle mænd. Det er ikke nødvendigvis et forkert mål, eftersom mænds adfærd ofte forårsager reelle problemer for kvinder. Om den adfærd er den vigtigste udfordring, kvinder står overfor, er et andet spørgsmål – men selvom du mener, at det er det, og dit vigtigste politiske projekt er at arbejde med mænds adfærd, så viser historien os, at strukturelle økonomiske ændringer faktisk kan være en bedre måde at løse det på.

– Jeg forestiller mig, at for mange mennesker er den individuelle civilisering en mere overkommelig opgave end de strukturelle ændringer, så de føler, de er nødt til at lægge deres begrænsede kræfter dér. Men jeg mener, at i en kultur, hvor kvinder har flere økonomiske muligheder, selv-civiliserer mænd sig på en måde, fordi de indser, at hvis de vil være i et forhold til en kvinde, kan de ikke misbruge hende, de kan ikke tage kvinder for givet.

– Der var strålende socialistiske feminister i 70'erne, folk som Silvia Federici og andre, som argumenterede, at store strukturelle ændringer ville omlægge forholdene mellem mænd og kvinder. Men der skete det, som Nancy Fraser har skrevet om, at feminismen i høj grad blev overtaget af neoliberal kapitalisme. Så vi endte med at få, hvad Sheryl Sandberg kaldte en "lean in"-feminisme, som helt handler om individuel succes og om at skabe mulighed for, at en håndfuld kvinder kunne blive lige så rige, som en håndfuld mænd er.

– Tanken om socialistisk feminisme forsvandt med det generelle globale tilbageslag for marxismen og fremkomsten af neoliberalisme. Vi er stadig i færd med at overleve dét nu.

Afviklingen af statssocialismen

Du skrev, at statssocialismens kollaps i Østeuropa "skabte det perfekte laboratorium til at studere kapitalismens effekter på kvinders liv". Du dokumenterer nogle af de værste effekter i denne passage: I dag oversvømmer russiske postordrebrude, ukrainske prostituerede, moldovanske barnepiger og polske stuepiger Vesteuropa. Skruppelløse mellemmænd høster lyst hår fra fattige, hviderussiske teenagere til parykmagere i New York. I Sankt Petersborg går kvinder på kurser for at blive 'gold-diggers'. Prag er den europæiske pornoindustris epicenter. Menneskesmuglere jager nu på gaderne i Sofia, Bukarest og Chisinau efter ulykkelige piger, der drømmer om et mere velstående liv i Vesten.

Vesterlændinge kender generelt til kvindernes økonomiske nød og den deraf følgende intensivering af kønsmæssig undertrykkelse i de tidligere sovjetstater. Men når man spørger hvorfor, er standardsvaret, at det er kommunismens skyld. Din bog argumenterer indgående for, at årsagen skal findes hos kapitalismen. Så hvorfor er det kapitalismen og ikke socialismen, der er skyld i den aktuelle tilstand?

– Da statssocialismen blev afviklet, betød det privatisering og frasalg af statsejede virksomheder og nedbrydning af den sociale velfærdsstat. En stor del af kvinders hjælp forsvandt – betalt barsel, børnecentre, vuggestuer og børnehaver, børnepenge og så videre. Kvinderne blev på én gang underlagt det kapitalistiske markeds nåde og skubbet tilbage i hjemmene og tvunget til at bære den enorme byrde af ubetalt omsorgsarbejde.

– Når vi laver meningsmålinger og forsker i det, taler mange østeuropæiske kvinder om, hvordan de havde flere muligheder under statssocialismen. Selv på trods af manglen på forbrugsvarer, rejserestriktionerne, censur og det hemmelige politi, siger de stadig, at de havde flere muligheder i livet, end unge østeuropæiske piger har i dag.

– De hurtigst faldende befolkningsrater i verden i dag er de østeuropæiske, dels fordi kvinder ikke får børn – fordi der ikke er økonomi til at forsørge en familie – og dels på grund af emigration. I fraværet af økonomisk sikkerhed bruger kvinder de redskaber, de har til at skabe sig bedre liv – inklusive at kommodificere deres forhold til mænd. Det er derfor, det første, der kommer frem, når du søger i Google på "ukrainske kvinder", er annoncer for postordrebrude.

Kvinder som billig arbejdskraft

Okay. Så kapitalismen har ikke behandlet kvinder i fattige lande godt. Hvad med kvinder, der lever under kapitalismen i rigere vestlige lande? Fungerer den for os?

– Den særlige måde, kapitalismen er struktureret på historisk set, er, at en arbejdsgiver kun vil ansætte en kvinde, hvis hun er billigere end en mand. Det skyldes blandt andet, at hun er mere tilbøjelig til at tage fri fra arbejdsmarkedet for at kunne udføre omsorgsarbejde derhjemme, især hvis hun har børn. Hvorfor skulle du ansætte en, der er mindre stabil, medmindre du kunne betale dem en lavere løn?

– Du ender med en ond cirkel, hvor omsorgsarbejde er nødvendigt, men ubetalt, så nogen skal tage fri fra arbejdsmarkedet for at udføre det. Og den person er altid den, der tjener den laveste løn, hvilket betyder, at det er kvinden, hvilket underbygger opfattelsen, at de kan og bør betales mindre. Under kapitalismen har du derfor en tilstand, hvor kvinder er permanent forfordelt på arbejdsmarkedet.

– Socialistiske feminister har altid sagt, at den eneste måde, hvorpå man kan løse dette problem strukturelt på et kapitalistisk arbejdsmarked, er, ved at staten træder til og giver social støtte til omsorgsarbejdet.

– Af adskillige årsager tilfalder omsorgsarbejdet for de ældre, de syge og i hvert fald for børn ofte kvinder. I og med at dette arbejde skal gøres, har et samfund et valg: Det kan løfte byrden af omsorgsarbejdet fra kvinder ved at overføre den til samfundet, eller det kan helt nedvurdere den og skubbe den ind i den private sfære, hvor kvinder gør det gratis.

– Hvis din prioritet er at sænke skatten for de rige, skubber du alt det arbejde ind i den private sfære. Alternativt kunne du bringe det ind i den offentlige sfære. Universelt sundhedsvæsen, børnepasning, offentlig uddannelse. De superrige i dette land (USA) bruger staten til at fremme deres interesser – hvorfor skulle almindelige mennesker ikke gøre det samme? Der er lande rundt omkring i verden, som har robuste sikkerhedsnet, uden at de er ved at blive til gulagger.

Livet under socialismen

Det forekommer mig, at et af formålene med dine bøger er at udfordre vestlige idéer, ikke bare om køn og socialisme, men om livet under statssocialisme generelt. Hvordan forestiller vesterlændinge sig livet under statssocialisme, og på hvilken måde er deres opfattelse forkert?

– Vi skal ikke ignorere udrensningerne og gulaggerne og statsvolden, men vi er nødt til at insistere på, at det var ikke sådan, det var, hele tiden. Der er hundreder af millioner af mennesker i dag, som voksede op under statssocialisme, som har en meget anderledes opfattelse af den. Da jeg er etnograf, der har lavet feltarbejde i Østeuropa i tyve år, kender jeg mange mennesker, som vil fortælle dig, at livet var meget mere nuanceret og komplekst og ikke overvældende negativt, som vesterlændinge forestiller sig. Det var absolut ikke alle, der marcherede rundt i Mao-tøj med barberede hoveder eller sultede på gaden eller tiggede for at få et par cowboybukser.

– Når unge mennesker vender sig til de socialistiske idéer i dag, får de automatisk smækket det tyvende århundredes socialistiske forbrydelser i Østeuropa i hovedet. Hvis du siger noget som helst om statsbetalt sundhedsvæsen, begynder folk at skrige op om udrensninger og gulagger. Vi er nødt til at kunne have en nuanceret, eftertænksom, berigende samtale om fortiden. Den antikommunistiske automatreaktion, du møder i USA, gør det vanskeligt at tage denne samtale. Jeg håber, min bog gør det lidt lettere.

Interviewet er oversat fra Jacobin af Jette Gnudtzmann og har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 1, 2020.