Da landets daginstitutioner i foråret fik lov at genåbne efter coronanedlukningen af landet, kom der ekstra fokus på normeringer, ekstra kvadratmeter og ikke mindst rengøring.

I lyset af coronakrisen har flere forskere påpeget, at der er et akut behov for at skaffe ventilations-anlæg til de daginstitutio-ner og skoler, som ikke allerede har det.

Med vedtagelsen af det nye budget for Københavns Kommune er det nu stillet i udsigt, at der kan indføres minimumsnormeringer fra 2022. De ekstra hænder til at sikre omsorg for byens børn er en sejr efter mange år, hvor det pædagogiske personale har måttet løbe alt for stærkt.

Betydningen af bedre normeringer blev tydelig i forbindelse med den delvise genåbning af daginstitutionerne i foråret, hvor coronarestriktionerne dikterede mindre børnegrupper.

Den positive effekt af denne situation var større arbejdsglæde hos det pædagogiske personale, som havde mulighed for at være mere nærværende overfor børnene. Og personalet oplevede tydeligt, hvilken forskel gode normeringer gør for børnenes trivsel og udvikling.

Men hvis alle daginstitutioner skal opleve glæden af minimumsnormeringer, må Københavns Kommune ændre på måden, hvorpå der tildeles penge til de enkelte daginstitutioner. Som det er nu, gives de enkelte institutioner eller klynger af institutioner en fast pose penge per barn – den såkaldte pladspris, som i 2021 er omtrent 115.000 kroner for et vuggestuebarn og omtrent 63.000 kroner for et børnehavebarn i København.

Med denne mængde penge skal daginstitutionen finansiere hele sin drift, herunder udgifter til vikarer. Men der tages ikke højde for, at nogle institutioner har ansat pædagoger med lang anciennitet, der modtager en højere løn. Hvis disse institutioner vælger at fastholde deres ældre og erfarne medarbejdere, vil de ikke kunne garantere samme normeringer som institutioner, der kun har nyuddannet arbejdskraft. Denne model er dybt godnat.

I stedet for denne model burde alle daginstitutioner kompenseres 1 til 1 for de lønudgifter, der er forbundet med at indføre minimumsnormeringer, og ikke blot gives en pladspris, der beregnes på baggrund af en gennemsnitsløn for alle daginstitutionsansatte i kommunen. Den nuværende model medfører nemlig et ulige serviceniveau fra daginstitution til daginstitution.

Ordentlige vilkår for byens mindste børn handler imidlertid ikke kun om normeringer. Vi skal også have de fysiske rammer på plads, og her halter det desværre stadig en del. Det er nemlig ikke uden grund, at Københavns Kommune var et af de steder i landet, hvor man i foråret havde allermest svært ved at overholde de skærpede pladskrav.

Sagen er jo, at de københavnske daginstitutionsbørn har langt færre kvadratmeter at boltre sig på end børn i flertallet af landets andre kommuner. I takt med det forøgede børnetal har man nemlig henover en årrække stoppet flere og flere børn ind i de københavnske daginstitutioner.

Årsagen er en kombination af dyre kvadratmeterpriser i hovedstaden og det såkaldte anlægsloft, som har betydet, at København ikke har haft mulighed for at bygge et tilstrækkeligt nok antal nye daginstitutioner. Vi mener, der er behov for en permanent forøgelse af antal kvadratmeter per barn i de enkelte dagtilbud – både ude og inde.

En løsning kan være at bygge nyt. En anden løsning kan være at opstille pavilloner i nærhed af daginstitutionernes eksisterende matrikler. Og endelig kan man gøre som i foråret, hvor man stillede andre af kommunens bygninger til rådighed for børnegrupper.

Henover en årrække har der været sparet på rengøringen i daginstitutionerne. Rengøringspersonalet har efterhånden kun tid til at klare den mest basale rengøring. Da de københavnske daginstitutioner genåbnede i foråret, var man derfor nødsaget til at ansætte 300 nye rengøringsmedarbejdere.

Disse personer blev imidlertid kun ansat kortvarigt. Og nu, mens coronaen stadig hærger, er vi allerede tilbage til den gamle hverdag, hvor der ikke bliver gjort grundigt rent. Kommunen bør derfor oprette 300 faste stillinger i rengøringskorpset, så vi kan sikre et godt værn mod infektioner.

En anden vigtig foranstaltning til at sikre børn og personale mod sygdomme, hovedpine og koncentrationsbesvær er god udluftning og ventilation. Desværre så er der rigtig mange af Københavns daginstitutioner, som ikke har installeret ventilationsanlæg.

Dette er for eksempel tilfældet for vores institution. Om sommeren kan man klare sig igennem med at holde vinduerne åbne, men nu, hvor vi går efterår og vinter i møde, kan man ikke have konstant gennemtræk. Konsekvensen er, at der i denne tid let kommer til at ophobe sig dårlig lugt, CO2 og eventuelle viruspartikler i de rum, hvor børnene opholder sig.

I lyset af coronakrisen har flere forskere derfor påpeget, at der er et akut behov for at skaffe ventilationsanlæg til de daginstitutioner og skoler, som ikke allerede har det. Dette opråb bakker vi helt op om, og vi mener, Københavns Kommune er forpligtet til at sikre et ordentligt indeklima for både børn og deres mange ansatte.