10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bevar Amager Fælled

Åbent brev

Bevar Amager Fælled

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, har i dag skrevet dette brev til medlemmer af Borgerrepræsentationen i København.

FOTO: Danmarks Naturfredningsforening
1 af 1

Kære medlemmer af Borgerrepræsentationen i København.

Den 4. februar skal I afgøre, om den vilde, forunderlige natur på en stor del af Amager Fælled skal bevares eller forsvinde for altid. Jeres valg kan have indflydelse på alle københavneres livskvalitet i generationer frem.

Så kære politikere. Lyt til jeres hjerter. Lyt til vores. Amager Fælled tilhører ingen, men alle.

På bare 10 år har hver enkelt borger i København mistet 14 procent af de grønne oaser og er nu efterladt med sølle 33 kvadratmeter grønt åndehul. Amager Fælled er storbyens sidste vilde natur, og her blandt ræveunger og haletudser får vi skuldrene ned og trækker vejret frit. Det er her, vi tager hen for at lege, leve og opleve. Det er her, vi ser vores børn få mageløse oplevelser og vokse op som sundere og mere hele mennesker.

Overalt i verden forsvinder naturen og dens magiske arter, fordi vi tager levesteder fra dem. Krisen er ekstremt alvorlig, og alle skal være med til at løse den. Men I bærer et særligt ansvar.

Så kære Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Konservative og DF, der står bag planerne om at bygge.

Kunne I ikke overveje en sidste gang, om det er værd at investere i naturen? For borgerne, for klimaet og for de arter der lever i den. Var det ikke bedre at bruge en smule af kommunens store økonomske reserver på at sikre, at byens børn i fremtiden har de samme muligheder for at opleve naturen, som vi har i dag? At vi kan bevare levesteder for lærken, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Bevare et sted hvor vores børn kan kysse en frø, blive væk i et krat og hænge på hovedet fra et træ.

Så kære politikere. Lyt til jeres hjerter. Lyt til vores. Amager Fælled tilhører ingen, men alle.

Bevar Amager Fælled.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2021 - 12:25   01. feb. 2021 - 12:31

Åbent brev

fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).