Landet over ligger cirka 25 biogasværker. Hertil en del mindre gårdanlæg. Fælles for dem alle er, at de kun kan løbe rundt ved at få tilført klækkelige subsidier fra det offentlige.

Løkke-regeringen afsatte hele 4 milliarder kroner over en årrække til at opføre flere biogasværker. Det er naturligvis disse mange gode skattekroner, Gammelgaard og venner gerne vil have fingrene i.

Og der ligger planer for endnu flere biogasværker. Blandt andet vil en række landmænd med landboformand Jens Gammelgaard fra Odder Skanderborg Landboforening som bannerfører opføre et helt nyt biogasværk i Skanderborg Kommune. Nærmere bestemt mellem byerne Gjesing og Solbjerg. Dette biogasværk kan også aftage gylle fra landmænd i Odder Kommune.

Det sker, til trods for at Jens Gammelgaard for to år siden udtalte til en avis:

"Jeg har selv lukket mit biogasanlæg (gårdanlæg), da det ikke kunne betale sig". Og "tørstofindholdet i svinegylle er faldet fra 8 procent til 3 procent."

Der er ganske enkelt ikke kraft nok i gylle til, at det kan svare sig at fremstille biogas af det. Men om de nye biogasplaner ved Odder-Skanderborg siger landboformanden nu:

"Biogas er dermed en vigtig brik i den grønne omstilling."

Intet kunne være mere forkert. Tværtom skal kødproduktionen i Danmark kraftigt reduceres. Danmark er det mest svinetætte land i verden. For hver 100 danskere er der 220 svin. I Polen er tallet 29 svin per 100 borgere. (Kilde: Eurostat).

For at få energi ud af gylle er man nødt til at tilføre andre organiske rester til et biogasværk for at få gasproduktionen i gang. Herunder blandt andet slagteriaffald. Men der er allerede mangel på slagteriaffald landet over. Biologisk affald med højt "oktantal" såsom laksefedt og glycerin er blevet en efterspurgt vare.

Det nævnes også, at slam fra rensningsanlæg kan bruges i forrådnelsesprocessen. Men byslam er ikke uproblematisk at bruge grundet indhold af giftige stoffer. Man kan også tilføre energiafgrøder til et biogasværk – for eksempel majs (majsensilage). Denne mulighed bliver dog helt udfaset i løbet af få år.

Det er problematisk at bruge foder (føde) til biogasproduktion, og det sker da også kun i meget ringe omfang. Også andre plantedele fra for eksempel vores grøntsagsproduktion tænkes ind i biogasplanerne.

Regnorm tilbage i plovfuren

Men man overser tilsyneladende et alvorligt problem vedrørende tilførsel af planterester til markerne: Landbrugsjorden har brug for planterester – herunder halm – for at opnå den ønskede produktivitet og bonitet på marken. Den såkaldte førne skal være i orden. Vi skal have regnormene tilbage i plovfuren.

Man skal også huske på, at dansk landbrug importerer halvanden million tons soja fra Sydamerika og andre fjerne destinationer. Denne betydelige fodermængde tæller ikke med i vores samlede klimaregnskab. Og heller ikke forbruget af brændstof (heavy fuel) til skibsfragt af soja og eksport af svinekød er indregnet i vores CO2-regnskab.

Løkke-regeringen afsatte hele 4 milliarder kroner over en årrække til at opføre flere biogasværker. Det er naturligvis disse mange gode skattekroner, Gammelgaard og venner gerne vil have fingrene i.

Det gælder også biogasfirmaer som Bigadan, investeringsselskabet Nature Energy, Dansk Biogas Invest med flere. I øvrigt sidder den tidligere landbrugspræsident Peter Gæmelke som formand for Nature Energy.

Danmark skal ikke længere være spisekammer for verdens rigeste borgere og forsyne dem med flæskekød. Det ville for eksempel være meget mere effektivt at give tilskud til landmænd for at udtage lavbundsjorder fra omdrift. Det vil for alvor sænke landbrugets klimaaftryk. Og produktion af vindmøllestrøm er også langt mere effektivt og langt billigere end biogas.

Dansk landbrug en rygende ruinhob

Selv biogasbranchen siger, der er biogas nok, men den er for dyr. Det vil sige, virksomheder og aftagere skal kompenseres for at modtage dette biogas. En skrue uden ende. Og der findes ingen beviser for, at biogas er en fortjeneste for klimaregnskabet.

Man putter så at sige mere ind i maskinen, end man får ud. Dansk landbrug er blevet et rygende ruinhob – både økonomisk og moralsk. Og dyrevelfærd i svinefabrikkerne er en by i Rusland.

Det hævdes også, at et biogasanlæg ikke lugter. Men det passer ikke. Både biogasværker, svinefabrikkerne, transport af gylle og udspredning af gylle stinker.

Man kan kun opfordre borgere i det berørte nabolag – muligvis i nærheden af den lille by Svinsager – til at protestere mod disse vidtløftige biogasplaner. Og de bør spørge nærmere ind til flere enkeltheder vedrørende placeringen, prospektet og tidshorisonten for dette biogasværk – in spe.

Som nabo til et biogasværk skal man forberede sig på "mange tusinde" meget tunge lastbiltransporter (60 – 80 tons totalvægt) i fremtiden. Ud over sundhedsproblemer som nabo til al denne gylle skal man også forberede sig på, at ejendomme i området vil falde i pris – eller bliver direkte usælgelige. Og vi savner i høj grad livscyklusanalyser (LCA) af alle biogasværker.

Tilskud til biogas tjener udelukkende et eneste formål: Svineavlerne kan producere endnu flere slagtesvin, og biogasværker og samfundet vil årtier ud i fremtiden gøre sig afhængige af dansk svineproduktion. Det er en slet skjult landbrugsstøtte.

Landbrug på varig støtte

Dansk landbrug får i forvejen 7-10 milliarder i årlige subsidier (alt efter regnemetoden). Og siden 1973 har erhvervet modtaget "mange hundrede milliarder" i diverse tilskud. Der skal ikke ydes flere tilskud til danske bønder. Landbruget er på varig støtte. Og når man medregner alle udgifter i forbindelse med dansk svineindustri: Indkøb af kemikalier, pesticider og kunstgødning, stål, diesel og så videre – og altså soja – ja, så er der meget, meget røde tal på bundlinjen.

Svineindustrien giver underskud for butikken Danmark, skænder vores natur og udgør i øvrigt en forsvindende lille del af vores nationalprodukt.

På Bornholm har bønder sagt: "Biogasværket ved Aakirkeby er blevet trukket ned over hovedet på os". Efter en konkurs – som blandt andet har kostet bornholmske skatteydere den nette sum af 110 millioner (ifølge borgmester Winni Grosbøll) – er værket nu overtaget af Bigaden.

Biogas er ikke en del af fremtidens energiforsyning.