Den 20. august fik den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj et ildebefindende på et fly på vej til Moskva. Flyet foretog en nødlanding i Omsk, hvor Navalnyj blev bragt til et hospital. Her blev han behandlet akut og lagt i kunstigt coma. Få dage senere blev han efter familiens ønske fløjet til et hospital i Berlin.

Hvordan kan ellers fornuftige mennesker fuldstændig ignorere, at denne farce er en del af krigen mellem USA og Rusland/Kina, hvor Europa er blevet gidsel.

Der gik ikke mange timer, før Vestens ledende politikere og medier anklagede Putin for forsøg på at rydde en politisk modstander af vejen med Novichok, verdens farligste nervegift.

Historien har imidlertid udviklet sig på en yderst bizar måde, meget lig Skripal-sagen i Salisbury. Og indtil videre er dette ”forsøg” på at dræbe Navalnyj gået på lige så skidt, som vi så det i Salisbury, hvor MI5-dobbeltagenten Sergei Skripal og hans datter den 4. marts 2018 blev fundet bevidstløse på en bænk.

Politiet fandt dengang spor af Novichok over hele byen. På bænken, hvor Skripal-parret blev fundet bevidstløse, på dørhåndtaget til Skripals bolig, på en flaske parfume. Skripals hjem var så kontamineret, at myndigheder – på trods af at Skripals kat og hamster overlevede den farlige forgiftning – overvejede at rive hele huset ned.

Nu prøver russerne så igen at rydde en besværlig politiker af vejen – og med samme pauvre resultat.

De har brugt præcis den samme gift, hvis man skal tro tyske medier. De tillod Navalnyjs fly at foretage en nødlanding, de prøvede ikke at forhindre ham i at nå hospitalet. Hvordan kunne den berygtede russiske efterretningstjeneste FSB dog kludre så gevaldigt i det?

Og værre endnu: Lægerne i Omsk behandlede ham med atropin, samme fremgangsmåde, som de tyske læger senere anvendte, hvilket reddede hans liv.

Men det slutter ikke her. Navalnyj var midlertidigt løsladt fra et fængsel og måtte ikke forlade Rusland. Alligevel accepterede myndighederne, at han blev fløjet til Berlin, hvor et hold militærlæger stod klar. Dermed overlod de både Navalnyj og eventuelle beviser på forgiftningen til ”fjenden”.

Hvor dum kan man være? Tjae ...

For et pare dage siden kunne man i Informations leder læse følgende:

”Visheden er nagende stor: ”Den russiske oppositions vigtigste figur, Aleksej Navalnyj, ligger i Berlin, forgiftet med nervegiften Novichok. Sandsynligheden for, at Kreml har en finger med i spillet, er altså meget stor. Dermed er Navalnyj for alvor blevet til en test af Vestens værdier og væsen. Og om vi endegyldigt må tage afsked med troen på Rusland som strategisk partner”.

Men hvorfor skulle Putin forgifte netop Navalnyj, der har ekstremistiske synspunkter i samme kategori som vores hjemlige islamofob Rasmus Paludan. Navalnyj har lagt videoer ud på nettet, der viser, hvordan han slår tjetjenere ihjel som kakerlakker. Hans opbakning på cirka 5 procent er ikke nogen alvorlig trussel mod Putin, tværtimod. Han er faktisk en gave, ikke mindst fordi han åbenbart har stor opbakning her i Vesten.

Og hvis Putin endelig ønskede at myrde Navalnyj, hvorfor så gøre det på denne tumpede facon. Og hvorfor sende ham ud af landet?

Meget kan man sige om Putin, men han er i hvert fald ikke dum. Denne historie stinker langt væk, men det har hverken journalister eller politikere opdaget. Et bredt flertal af Folketingets partier fordømmer uden skygge af beviser Putin for at stå bag ”mordforsøget”. Venstre fører an, men SF og Enhedslisten er på samme hold.

Information var i gamle dage en avis, der stod vagt om retssikkerheden. Det samme var Venstresocialisterne, hvor Preben Wilhjelm holdt fanen højt. Det kan man ikke sige om dagens venstrefløj, der uden videre har accepteret dommen, skønt der endnu ikke foreligger skygge af bevis. Ingen dokumentation overhovedet fra de tyske militære toksikologer.

Det er pinligt, men endnu mere pinlig er den naive tilgang til udenrigspolitik, vi her er vidner til. Hvordan kan ellers fornuftige mennesker fuldstændig ignorere, at denne farce er en del af krigen mellem USA og Rusland/Kina, hvor Europa er blevet gidsel.

Den danske presse er lige så følgagtig over for USA, som den plejer – med undtagelse af Arbejderen, men på internettet findes en række uafhængige seriøse medier, der giver et noget mere retvisende billede af virkeligheden. Man skal bare kunne læse engelsk – men det burde vel ikke være et problem for de kloge hoveder i Enhedslisten og SF?