01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Buschaufførerne frygter det værste

Udtalelse

Buschaufførerne frygter det værste

Det kan ikke passe, at hensynet til passagerernes betalingsmuligheder er mere værd end buschaufførernes helbred, udtaler de organiserede buschauffører ved Midttrafik.

Den 6. august 2020

Buschaufførerne i Midttrafiks område frygter det værste, men håber det bedste.

Når nu det fra i dag bliver muligt igen med kontantbetaling i busserne – oven på at vi ser begyndelsen på en ny stor smittespredning – ja, så er buschaufførerne meget nervøse.

I 3F har vi fået utallige henvendelser fra ”bange” chauffører, som ikke vil have kontanterne tilbage, og som ønsker, at det kun er bagdørene, der bør bruges ved påstigning.

I 3F har vi fået utallige henvendelser fra ”bange” chauffører, som ikke vil have kontanterne tilbage, og som ønsker, at det kun er bagdørene, der bør bruges ved påstigning og så videre. 

Buschaufførerne frygter først og fremmest for deres eget helbred, for deres familiers helbred, men så sandelig også for, om buschaufførerne risikerer at være smittespredere. 

I 3F er det os en stor glæde, at i det mindste ét bestyrelsesmedlem af Midttrafiks bestyrelse, Mads Nikolajsen SF, tager buschaufførernes bekymringer alvorligt, med de forslag han kom med for cirka en uge siden. Nu mangler vi bare, at resten af bestyrelsen, at resten af Midttrafik tager buschaufførernes helbred, bekymringer, liv alvorligt. 3F og buschaufførerne er simpelthen ikke hørt.

Det kan ikke passe, at hensynet til passagerernes betalingsmuligheder er mere værd end buschaufførernes helbred.

I P4 Østjyllands radio her til morgen blev Aarhus Sporvejes HR-chef interviewet, hvor han blev spurgt ind til passagerernes sikkerhed, nu hvor en buschauffør er fundet smittet. HR-chefen omtalte her de gode tiltag, Aarhus Sporveje har, nemlig plexiglasruden, indstigning bag og kontantautomater i busserne. 

Alt sammen tiltag som 3F på buschaufførernes vegne har efterspurgt. 

Der skal lyde en kraftig opfordring fra buschaufførerne til Midttrafik: 

  • Et øjeblikkeligt stop for kontant betaling.

  • Luk fordørene.

  • Ingen passagerer i nærheden af buschaufførerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2020 - 11:53   17. aug. 2020 - 12:07

Udtalelse

På de organiserede buschaufførers vegne, Bettina Mortensen, faglig sekretær 3F Søhøjlandet, Jens Laursen, Transportgruppeformand 3 Randers
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).