31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Byggevirksomheder trodser coronaanbefalinger

Udtalelse

Byggevirksomheder trodser coronaanbefalinger

Mange byggevirksomheder trodser regeringens coronaanbefalinger, udtaler Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

Selvom regeringen på det kraftigste har anbefalet, at folk ikke rejser ind og ud af syv nordjyske kommuner, ser vi alligevel et stort antal bygningsarbejdere, som både fragtes ind til disse kommuner, men i høj grad også sendes ud på opgaver i hele landet.

Vi er i en ekstraordinær situation. Det kræver, at vi handler ekstra-ordinært. Men det er der åbenbart nogle virksomheder, der har virkeligt svært ved at fatte.

Det gælder ikke mindst bygningsarbejdere, der sendes til det storkøbenhavnske område og til hele Sjælland.

Fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet synes vi ikke, at det er ret og rimeligt, at vores medlemmer, de almindelige bygningsarbejdere, bliver en lus mellem to negle, hvor virksomheden lader stå til i forhold til de meget klare og stramme anbefalinger, som regeringen har givet. Vi opfordrer derfor til, at virksomhederne straks følger regeringens anbefalinger.

BAT’s medlemsforbund har fået mange henvendelser fra bekymrede medlemmer. Medlemmer der helt forståeligt er bekymrede. Vi har også fået underretninger fra medlemmer, der siger, at de bliver set skævt til på de byggepladser, som de kommer til, uden for de syv nordjyske kommuner.

Dette er ikke rimeligt, at der skal foregå en stigmatisering af bygningsarbejdere på grund af coronatiltag.

Nogle virksomheder bliver sikkert presset af deres kunder, af bygherrerne. Vi skal derfor rette en kraftig henstilling til, at byggeriets kunder og bygherrerne lige slår koldt vand i blodet, inden de truer med dagbøder og alt muligt andet. Man kan for eksempel i fællesskab aftale længere fælles tidsfrister for færdiggørelse af arbejdet.

Vi er i en ekstraordinær situation. Det kræver, at vi handler ekstraordinært. Men det er der åbenbart nogle virksomheder, der har virkeligt svært ved at fatte. Det er både trist og sørgeligt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2020 - 11:03   10. nov. 2020 - 11:13

Udtalelse

fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).