Al det der med corona kan vel opfattes på flere måder. At lukke hele landet ned som de har gjort, virker da unødvendigt. Det koster formuer, og det er også decideret skadeligt i det lange løb.
Det hele er måske bare et svindelnummer for at skabe social kaos.
Men altså, der er især to metoder at løse denne krise på. Som man gør, og noget helt andet. Nu har man delvis afskaffet grundloven, men nogle afsnit gælder vist stadig, for eksempel ytringsfrihed, så her er nogle ytringer.
Den ene metode er, som man gør for øjeblikket, altså at forsøge at undgå at blive ramt af coronaen ved at holde afstand og ved at desinficere hænderne i tide og utide. Og ved forskellige lægemidler og ved at arbejde på at udvikle en vaccine.
Om man kan undgå smitten i det lange løb på denne måde er dog ikke sikkert, tiden vil vise det. Den anden måde at tackle problemet på er mere i overensstemmelse med naturen. Naturens egen metode. Her må man huske, at såvel virus som bakterier er naturlige små dyr. De findes overalt og skal være der, både hos dyr og mennesker.
Men alle har naturlig modstandskraft imod de sygdomme, der kan følge af disse mikrober, især hvis man har levet sundt, så ens immunforsvar er i orden. Det er jo således, det foregår ude i naturen blandt de vilde dyr. Der findes en berømt bog af franskmanden Rousseau, der handler om dette, "tilbage til naturen".
Ved at bruge denne metode kunne man for det første spare astronomiske pengebeløb, for det andet gøre hele coronakrisen mere kortvarig, og man havde undgået at lukke hele samfundet ned, mere eller mindre. Det hele kunne have fortsat, som det plejer, ingen nødforanstaltninger overhovedet, kun almindelig lægebehandling, så havde epidemien vel allerede været forbi.
Men det er måske rigtigt, at flere ville være døde at sygdommen. I Sverige har man brugt et kompromis mellem de to metoder. Og dette har ganske rigtigt betydet, at flere er døde af sygdommen, især meget syge på alderdomshjemmene, men ikke børn i børnehaverne. Men de svenske myndigheder mener, at dette er en midlertidig foreteelse.
På lidt længere sigt vil den svenske metode ikke betyde flere dødsfald end den danske. De to metoder ender med at have kostet lige mange ofre, tempoet er blot forskelligt. Man kan kalde dette for naturens gang, ingen lever jo evigt, heller ikke svenskere.
Men Mette Frederiksen mener vist, at hun kan få danskere på plejehjemmene til at leve evigt ved at få børnene i børnehaverne til at vaske hænder i tide og utide, så huden hænger i laser. En tredje mulighed – findes dette corona i virkeligheden overhovedet?
Nu har de jo lukket op mange steder, men der er ikke sket noget alligevel. Det hele er måske bare et svindelnummer for at skabe social kaos, så de har et påskud til at indskrænke folks frihedsrettigheder og indføre en politistat, sætte lønnen ned og andre tiltag af lignende art. Det hele kom jo ovre fra Kina, er måske blot en kinesisk finte for at få Vestens lande tll at kollapse – en finte, der ser ud til at virke fint.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278