USA's blokade mod Cuba rammer virksomheder, banker og institutioner i EU 10 gange hver måned. I de 12 måneder fra april 2019 til og med marts 2020 har USA's økonomiske krig mod Cuba i mindst 117 tilfælde ramt erhvervsinteresser i et EU-land.

Det vakte i 1996 EU's energiske modstand – en modstand, som fik USA til at bøje af. Men hvor er EU's modstand mod denne ulovlige og skandaløse politik i dag???

Tallene fremgår af en rapport, som Cubas regering netop har afleveret til FN. Rapporten gennemgår detaljeret konsekvenserne for Cuba af USA's blokade, som har været i kraft i næsten 60 år, og som under præsident Trump er strammet på flere områder.

Blokaden har i den nævnte periode kostet Cuba mindst 5.570.300.000 dollars. Det er cirka 20 procent mere end året før, hvilket hænger sammen med stramningerne, der er gennemført af Donald Trump.

Det store beløb er summen af både Cubas tabte indtægter og større udgifter som følge af blokaden. I danske kroner svarer tabet til 35,6 milliarder eller hele 96 millioner hver eneste dag.

Dette tab er registreret i tiden før corona og skyldes ikke pandemien, der naturligvis siden da har belastet Cubas økonomi yderligere.

Men det er ikke kun Cuba, der taber på grund af USA's blokade. Også virksomheder og mennesker i Europa og i Danmark lider tab.

Det var forudsigeligt, at Cubas tab som følge af blokaden ville vokse i perioden 2019-2020, idet præsident Trump fra 2. maj 2019 udvidede blokaden med aktivering af det såkaldte Kapitel III i Helms-Burton-loven fra 1996. Dette kapitel i blokadelovgivningen havde været suspenderet – blandt andet på grund af modstand fra EU – siden daværende præsident Clinton underskrev loven. EU og andre lande modsatte sig i særlig grad dette kapitel, som åbner for, at virksomheder i tredjelande kan retsforfølges i USA for brud på USA's blokade mod Cuba. Det strider mod centrale dele af international ret.

Det vakte i 1996 EU's energiske modstand – en modstand, som fik USA til at bøje af. Men hvor er EU's modstand mod denne ulovlige og skandaløse politik i dag???

Dansk-Cubansk Forening skrev den 9. juli 2019 til dig, Jeppe Kofod, som nytiltrådt udenrigsminister for at henlede opmærksomhed på aktiveringen af det nævnte kapitel III og ikke mindst for at appellere til handling.

Den 23. juli modtog vi svar. Du var opmærksom på sagen og arbejdede med den.

”... Vi støtter ikke op om de amerikanske sanktioners ekstraterritorielle karakter”, kunne vi læse i svaret fra dig og din afdelingsleder Bjarke Kofod Christensen.

Et svar der antydede, at konkret handling var overladt til EU og citerede en erklæring fra daværende HRVP for EU, Federica Mogherini, hvori det blandt andet lød:

”The EU considers the extra-territorial application of unilateral restrictive measures to be contrary to international law and will draw on all appropriate measures to address the effects of the Helms-Burton Act, including in relation to its WTO rights and through the use of the EU Blocking Statute.”

Det var i sommeren 2019.

I dag – et års tid senere – er det åbenlyst, at Danmark og EU enten ikke har handlet som lovet eller er mislykkedes med at beskytte egne erhvervsinteresser for ikke at tale om 11 millioner cubaneres rettigheder og legitime interesser.

Så tillad os at spørge: Hvordan synes ministeren selv det går?

Og vigtigere: Hvad har den danske regering tænkt sig at gøre nu?