I artiklen under overskriften Forældre sætter slutspurt ind for bedre normeringer i daginstitutioner er der en omtale af Danmarks Statistiks Normeringsstatistik, som indeholder flere faktuelle fejl.
Gennem arbejdet med udarbejdelse af metoden deltog forskellige interessenter som FOLA, BUPL, FOA og DLO i en faglig dialog undervejs i processen.
Danmarks Statistiks normeringsstatistik er en ressourceopgørelse, hvis formål er at skabe et grundlag for tværkommunal sammenligning via et kommunalt gennemsnitsnormeringstal. Det er ikke en opgørelse, som viser den aktuelle normering i en given institution på et givent tidspunkt.
Opgørelsesmetoden er udarbejdet gennem et tværministerielt arbejde tilbage i 2014 og dokumenteret i den offentlig tilgængelige rapport ”Normeringer i dagtilbud – Model for en opgørelse af normeringer i dagtilbud”. Gennem arbejdet med udarbejdelse af metoden deltog forskellige interessenter som FOLA, BUPL, FOA og DLO i en faglig dialog undervejs i processen.
Det er i artiklen nævnt, at køkkenpersonale indgår i normeringsstatistikken, hvilket ikke er korrekt. Der medregnes kun pædagogisk personale, hvorfor for eksempel køkkenpersonale ikke indgår. Desuden indgår personale på barsel heller ikke.
I forhold til personalets fravær grundet sygdom og ferie, så korrigeres der ikke for dette, hverken for personale som for børn. Dette sker ud fra en antagelse om, at personale og børn stort set er lige meget fraværende grundet sygdom og ferie, hvorved disse forhold udligner hinanden, når normeringen beregnes.
I artiklen bemærker Marie Blønd, at Danmarks Statistik selv indrømmer, at normeringsstatistikken er misvisende, hvilket ikke er korrekt. Er man uenig i den fastlagte opgørelsesmetode, så må det være det forhold, der italesættes.
Se mere om opgørelsesmetoden her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278