09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De multinationale selskabers klub

Læserbrev

De multinationale selskabers klub

USA-præsident og EU-top indsættes af multinationale selskaber, mener Anders Liljensøe.

Hvad sker der i magtens korridorer, på de bonede gulve, bag de lukkede døre i EU og Pentagon?

USA’s "demokrati" er opbygget således, at det er uladsiggørligt at blive præsident uden massiv økonomisk støtte fra de multinationale selskaber, der har interesser i den opstillede kandidat. Lad mig give to eksempler:

De entrerede EF og skabte et EU uden borgernes reelle indflydelse. Resultatet er, at EU er de multinatio-nale selskabers klub, betalt af os.

George W. Buch fik en kneben valgsejr grundet en gigantisk økonomisk støtte fra USA’s multinationale våbenindustri. Støtte forpligtede. Han betale tilbage ved at starten den ulovlige krig mod Irak. Fogh Rasmussen betalte med unge danske lig og tilskadekomne på sjæl og legeme, selv fik han en toppost i NATO med en høj millionløn.

I disse dage ser vi store multinationale selskaber i USA, der melder ud, at de i fremtiden ikke vil støtte de republikanske senatorer, der gik ind for Donald Tramp, i deres opstilling til kongressen.(Det er ikke et spørgsmål for eller imod Donald Trumps handlinger, blot et billede af de multinationale selskabers totale styring af USA).

EU’s "demokrati" styres også af de multinationale selskaber. I EU har de fundet en mere lukrativ måde at forvalte deres milliarder på.

De behøver ikke at betale præsidenters eller statsministres valg mod EU’s top, de kan stort set lade EU-landenes valg af 705 parlamentsmedlemmer ske, som vælgerne selv ønsker det, da parlamentsmedlemmerne er totalt ligegyldige, da et parlamentsmedlem ikke må stille forslag til EU-kommissionen.

Er det da de 27 medlemmer af Kommissionen, der bestemmer? Nej, Kommissionens medlemmer indsættes af de multinationale selskaber; de fungerer som deres tro håndlangere. Lad mig give fem eksempler:

Der var enighed i Kommissionen om valget af Manfred Weber som ny kommissionsformand. Da den tyske og franske våbenindustri vidste, at Ursula von der Leyen som tysk forsvarsminister er varm tilhænger af en EU-hær, indsatte de hende.

Margrete Vestager måtte efter seks et halvt år udrette et eller andet, derfor anklagede hun Apple for skattely til EU-domstolen. Apple betaler 0,005 procent i skat. EU-domstolen konklusion var klar: "Hævning af Apple skatteprocent vil være konkurrenceforvridende." Hvordan det? Samtlige multinationale selskaber betaler 0,005 procent i deres skattely. Trods skattely så befalede Margrete Vestager, at samtlige multinationale selskaber i skattely skal have del i coronahjælpepakkerne trods det, at de ikke bidrager til samfundet – hjælpen betales af de skatteydere, der ikke er i skattely.

Margrete Vestager var på forhånd fuldt ud vidende om sagens udfald af to årsager. Inden domsafsigelsen beordrede hun, at den danske regering skulle betale coronastøtte til alle danske firmaer i skattely, trods hendes ikke afsluttede sag mod Apple!

Ursula von der Leyens forgænger, Jean-Claude Juncker, blev indsat af de multinationale selskaber, da han som arkitekten bag Luxemburgs skattely var særdeles nyttig.

84 procent af alle EU’s nye love kommer fra de multinationale selskabers lobby, hvis ophold i EU betales af os skatteydere.

De multinationale selskaber i Europa har virkelig nytænkt. De indså store økonomiske fordele ved ikke at anvende USA-modellen. De entrerede EF og skabte et EU uden borgernes reelle indflydelse. Resultatet er, at EU er de multinationale selskabers klub, betalt af os.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2021 - 13:53   03. mar. 2021 - 14:20

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).