Det kan nemt blive opfattet som desparat retorik at give Danmarks Radio skylden for at påvirke vælgere i en bestemt politisk retning og derfor blandt andet er medvirkende årsag til, at Folkebevægelsen mod EU ikke opnåede genvalg til EU-parlamentet.

DR har en påvirkningskraft på seerne, på grund af at DR anses for at være meget troværdig i seerundersøgelser.

Siden 2017 har jeg skrevet til de føromtalte programmer og gjort indsigelser over den markante skævdeling med hensyn til repræsentation af forskellige holdninger.

Der er ikke alene en berettiget forventning om, at DR's programmer over en periode opfylder et alsidigheds- og neutralitetskrav, og som i øvrigt fremgår af radio- og fjernsynsvirksomhedslovens paragraf 10.

For nogle år siden havde Deadline på DR 2 en programserie om de røde lejesvende.

Det forekom, at programserien skulle bruges til at legitimere at frasortere nogle, som eventuelt havde en rød politisk holdning, således at de ikke kom til offentlighedens kundskab.

Når man har fulgt med i Dagen, Deadline og Debatten, kan man ikke undgå at sidde tilbage med den opfattelse, at Trump er latterlig, Putin er farlig for Europas sikkerhed, og Storbritanniens har skudt sig selv, ved at et flertal af befolkningen besluttede at ville forlade EU.

Til at underbygge den ovennævnte påstand har der siden 2016 været overrepræsentation af politikere, eksperter, kommentatorer og tænketanke, der enten er meget pro-EU eller af borgerlig overbevisning, der skulle banke de nævnte budskaber godt og grundigt ind i hovedet på seerne.

Uholdbare påstande og rene gætterier er ikke blevet holdt tilbage, uden nogen form for kritisk modspil eller i det mindste refleksioner om det nu er rigtigt, som for eksempel at Storbritannien ryger ud over afgrundens rand, hvis de ikke fik en aftale med EU, og at Rusland er en trussel for freden.

Det må konstateres, at det har haft effekt på Enhedslisten, der i News havde næsten samme retorik som Venstres Claus Hjort Frederiksen.

EU-positive partier, især Venstre har haft rigelige muligheder for at komme til orde i Deadline, Debatten og Dagen. Derfor kommer valgresultatet ikke som en overraskelse, og man kan sige: DR's propaganda for EU lykkedes til fulde.

Siden 2017 har jeg skrevet til de føromtalte programmer og gjort indsigelser over den markante skævdeling med hensyn til repræsentation af forskellige holdninger. Det er ikke alene i strid med det grundlæggende princip om demokratiet, nemlig at forskellige bias fremføres og brydes mod hinanden – og som må være meningen med lovbestemmelsen.

For at slippe af med mine mange indsigelser over manglende alsidighed og tilnærmelsesvist, efterlyste Deadline, at jeg kunne henviste til andre end dem, der fortrinsvis og næsten undtagelsesvis kom fra Børsen, Politiken, Information, borgerlige tænketanke og fra deres erhverv, netavisen Zetland og især Berlingske Tidende, der alle har det til fælles, at de er meget pro-EU og højreorienterede.

Det burde være blandt andet Deadlines opgave at finde deltagere, der tilnærmelsesvis opfyldte alsidighedskravet, og at det skete ud fra et neutralt grundlag.

Til sidst foreslog jeg Arbejderen, der i modsætning til de nævnte inviterede medier har en EU-kritisk holdning.

Jeg fik et svar fra Deadline, at Deadline normalt ikke inviterer en avisredaktør, det er ejet af et kommunistisk parti.

Det må siges at være undtagelsen fra hovedreglen om, at Deadline har inviteret repræsentanter for andre medier eller tænketanke, hvis formål er at fremme mere begejstring hos befolkningen med hensyn til EU og liberalistisk økonomisk politik.

Her er det besynderligt nok ikke ejerforholdet til mediet eller finansieringen af tænketanken, for eksempel Cepos, tænketanken Europa og andre, som har haft indflydelse på, om de kunne komme til orde i Deadline.

Deadline påstår i øvrigt, at de tit har inviteret Arbejderens redaktør Birthe Sørensen i Deadline.

Kun en gang i mange år har jeg set Birthe Sørensen være med i Deadline. Og dengang gav hun udtryk for overraskelse over at været blevet inviteret i Deadline.

“Tak for ideen om også at invitere redaktøren fra dagbladet Arbejderen, når der skal analyseres på dansk og international politik. Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti, og det er sjældent, vi på den måde inviterer redaktører, der er lønnet af navngivne partier.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan være relevant – Arbejderens forrige redaktør Birthe Sørensen har besøgt os ved flere lejligheder.” E-mail fra Deadline den 22. maj 2019.

Kommentar til dette indlæg fra Anne Behr, V. Skerninge, der ikke er på Facebook:

Jeg er helt enig i, at ikke mindst Deadline er blevet et borgerligt forum, hvad både værter og de indbudte gæster angår. Gæsterne bekræfter som regel hinanden i besvarelsen af de ikke særligt kritiske spørgsmål, der alle støtter den danske proamerikanske udenrigspolitik. Da jeg på forhånd ved, at "Putin er skyld i det hele", slukker jeg for det meste. Udsendelsen er simpelthen for kedelig og forudsigelig. Inviter dog de "røde lejesvende" med, så vi kan få en ordentlig debat!