Med kommunalreformen i 2006 skete der en kraftig reduktion i antallet af folkevalgte i byrådene, især uheldigt for yderområderne der i forvejen rummede få politikere, der kunne tale deres sag.

Sammenlægningen til storkommuner har ikke været nogen gevinst for yderområderne, da mange borgmestre ambitiøst har fokuseret på deres "hovedstad" - selvfølgelig i konkurrence med nabokommunerne.

Så størsteparten af investeringer er lagt dér på bekostning af de gamle, forhenværende kommuner, der med færre politikere har måttet afgive både kompetencer og midler til den nye "hovedstad". Derfor er de i dag stillet dårligere end før kommunalreformen.

Men op til kommunalvalget i november 2013 er der landet over nye initiativer, denne gang til favorisering af de såkaldt gamle partier, der i forvejen sidder på magten i langt de fleste byråd. Alle byråd har nemlig fået en knap, hvormed de selvstændigt kan skrue op og ned for demokratiet, simpelt hen ved at regulere antallet af pladser i byrådet.

Der eksisterer dog mindste- og maksimumtal for antallet af medlemmer i byrådene. Men indenfor de tal er der frit spil for mindre lødige beregninger af, hvordan man ønsker det nye byråd sat sammen. Det kan ske ved at sætte antallet af medlemmer ned og dermed hæve spærregrænsen til 4-5 procent. Ingen har planer om at sætte antallet af medlemmer op!

Som medlem af Enhedslisten er jeg selvfølgelig stærkt opmærksom på disse planer i kommunerne. For på trods af listens store fremgang, vil det være relativt let at holde os og andre af de mindre partier ude, blot ved at sætte antallet af medlemmer i byrådet ned.

Det er da tankevækkende, at man kunne spare mest ved slet ikke at havde nogen politikere

Ude i kommunerne har man typisk anbefalet de planlagte nedskæringer i antallet af politikere af sparegrunde, men de vederlag, politikere modtager, er småpenge i forhold til kommunernes milliardbudgetter. Men det er da tankevækkende, at man så kunne spare mest ved slet ikke at have nogen politikere - for de er åbenbart ikke pengene værd!

Demokratisk set kan kommunalvalget i 2013 udvikle sig til en regulær tabersag for demokratiet, hvis omfattende konsekvenser først for alvor vil blive afsløret efter valget. Reduktion i antal byrådsmedlemmer er allerede besluttet i flere kommuner, ligesom op til hver tredje kommune har meddelt, at den arbejder med planer i den retning.

Det turde være en oplagt sag for Folketinget at fastfryse det antal byrådsmedlemmer for hver kommune, der fra starten blev bestemt af Indenrigsministeriet - et antal som dengang selvfølgelig tog tilbørligt hensyn til mindre partiers chance for repræsentation i hver enkelt kommune.

Desværre er det netop de partier i Folketinget, der ikke mister indflydelse ved den nuværende ordning i kommunerne, der skal regulere på området. Men fortsætter det som hidtil, vil tendensen med faldende interesse for kommunalvalgene blot fortsætte, fordi byrådene efterhånden af alt for mange ikke vil blive opfattet som deres repræsentanter.