29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den "frie presses" russofobi

Læserbrev

Den "frie presses" russofobi

Erik Insula: Med den "frie presse" til fest i russofobiens journalistiske lysthus.

"Den fjerde vold" er altid leveringsdygtig i saftige historier, der ikke kan spores.
FOTO: Modelfoto/Eddie Warp
1 af 1

Gennem den smalle nyhedskorridor kommer vi ind i et frastødende redaktionslokale. I svagt lys, der lige nøjagtigt er stærkt nok til at kaste små skygger, udvælges dagens kildeløse undtagelser.

Produktionen af fake news er omfattende, og materien er tilsyneladende lige så uudtømmelig, som den er udokumenteret.

Kilder uden begivenhed, begivenhed uden kilder – hjemløse kilder – kilder, der er faret vild i "den fjerde volds" koldkrigsjungle af våde drømme, forvekslinger, planer, hensigter, ønsker, bedrag, forvirring og underestimeret realitetstestning.

"Den fjerde vold" er altid leveringsdygtig i saftige historier, der ikke kan spores. Historier der går som varmt brød, målrettet en omfattende og voksende gruppe af nyhedshungrende underholdningsnarkomaner, der bare ikke kan få nok.

Mange er blevet afhængige af fake news. De streamer uafladeligt den tillokkende, farverige sendeflade. De kan ganske enkelt ikke leve uden den frie presses forfriskende trylledrik. De abonnerer på årstidens hjerteløse notationer en masse.

Produktionen af fake news er omfattende, og materien er tilsyneladende lige så uudtømmelig, som den er udokumenteret:

Russiske, statsstyrede hackerangreb på forsvarsløse firmaer og lande. Nye planlagte mord på kritikere af Putin. Navalny fyldt med gift, der kunne slå en hel hær ihjel. Sakharov støves af, pudses op og fremstilles en gang til. Russerne vil indlemme hele Afrika i Rusland.

Bag hver en ulykke i Vesten står en russer.

Når løgnen bliver gentaget ofte nok, skifter den ham og bliver til sandhed. Mainstreampressen kan tilsyneladende kun køre i én rille, når det drejer sig om russere og Rusland.

Enigheden om, at Putin er et monster, der skal tilintetgøres, holder gemytter sammen på tværs af politiske skel. Russofobien stortrives. Rusland er alt for stort og uhåndterligt for folk med provinsielle grundholdninger. Rusland skal splittes op i overskuelige dele, der passer ind i et mere eventyragtig, ruralt verdensbillede med prinser og prinsesser.

Den frie presse glemmer at fortælle, at USA's militærbudget er på 740 milliarder dollars. Det russiske er otte gange mindre.

Artikler om Afrika/Sudan skal skræmme os og ligger lige i hælene på den mainstreamopfattelse, at Rusland er imperialistisk.

NATO og mainstream fortæller ikke, hvorfor russerne er i Sudan. Kineserne er der for at udvikle landet. De vestlige magter har aldrig andet end udnyttet Afrika – i mere end 400 år.

Artikler om Navalny fortæller ikke, hvem Navalny er, og hvad han står for/Ruslands svar på Rasmus Paludan?

Artikler vil gerne fremstille Vesten som whistleblowernes mekka; men glemmer fuldstændigt at tale om Snowden og Assagne.

Hr. Pompeo, der overvåger alle verdens borgere 24-7, taler nu helt udokumenteret om mavefornemmelser, han har, der siger ham, at russerne hacker alt og alle morgen, middag og aften.

Den frie presse, "den fjerde vold", hænger uhjælpeligt fast i dyndet fra Den kolde Krig. Vi stopfodres dagligt med underafkølet, hadefuldt koldkrigsnonsens.

Der er mere end nogensinde brug for en tidssvarende og gennemgribende fornyelse af mainstreampressens syn på Rusland og russere.

Tiden er moden til en second opinion!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2020 - 11:29   21. dec. 2020 - 16:15

Læserbrev

Erik Insula, Valby, formand for Dansk-Russisk Forening i København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).