Radio Loud er per dags dato i luften, mens en folkekær radio som Radio24Syv definitivt er død efter otte år i æteren. Befolkningen ærgrer og græmmer sig noget så stygt, mens de folkevalgte politikere på den anden side er godt lyksalige over, at et medie som Radio24Syv er fortid.

Et krænkelses-parat Socialdemokrati og Dansk Folkeparti skulle vise sig at blive radioens endelige død.

Jeg befinder mig i Radio Louds målgruppe. Jeg kunne med andre ord være én af de nok forholdsvis få lyttere, som radioen ville håbe på lyttede med. Men nej, det kunne aldrig falde mig ind. Faktisk er Radio Loud lig med alt det, jeg foragter hos mine jævnaldrende.

Jeg bliver oftest kaldt for lettere gammeldags, gammelklog og mange andre ting, der ligesom pointerer, at jeg afviger tilpas meget fra mine jævnaldrende. Men det har jeg det egentlig fint med. Det vil jeg til hver en tid foretrække frem for at lytte til en ukritisk, uvidende og smart-i-en-fart-radiovært i æteren. 

Radioen har øjensynligt tilholdssted på Christianshavn. Faktisk hører både Radio Loud og R4DIO til i København – så hvorfor havde man egentlig så travlt med, at Radio24Syv skulle flyttes minimum 110 kilometer fra Rådhuspladsen? Det er jo populisme i en nøddeskal.

Normalt ønsker Folketingets politikere, at alt skal centraliseres. Så dette nummer her er simpelthen del og hersk fra Folketingets side. Det er symbolpolitik. 

Og hvad har nationen så fået sig nu? Jo, en radio der principielt yder kommunikation og ikke journalistik, i og med at radioen gør reklame for hidtil én af sine medejere, Roskilde Festival – et par måneder op til festivalen starter. Ikke nok med det, så underbetaler radioen de purunge nattevagter, men kalder det selv for en “symbolsk løn”, og radioens ledelse nægter stædigt at kalde natradio for journalistisk arbejde. Selv om de unge mennesker er på live i æteren i omtrent tre timer og skal altså have forberedt noget til en sådan vagt. Ja, man undres. 

Til sidst kan nævnes en noget så sjusket ansøgning med samtlige stavefejl og kommafejl, for ikke at nævne samtlige røverhistorier i form af programideer: En puty-pie- (Her menes youtuberen, Pewdiepie) lignende type skulle have sit eget ugentlige program hos Loud. Det holdt så aldrig skik, det var just en plat idé, men en plat idé, som Radio og Tv-nævnet godtog. 

Et Radio og Tv-nævn, som skulle have været uafhængigt, agerede pludselig afhængigt, og nævnets dom blev dermed godt uærlig. Kulturministeren formåede aldrig at række hånden ud, med andre ord, hun formåede ikke at gøre sit arbejde. En kulturminister, der ikke har noget som helst viden om kulturen, er minister for kulturen. Et krænkelsesparat Socialdemokrati og Dansk Folkeparti skulle vise sig at blive radioens endelige død.

Den kritiske journalist er en truet art. Ikke kun herhjemme, men også udenrigs. De totalitære regimer består.