Som led i den racismedebat, vi tager fra tid til anden, så mangler vi at tage én specifik snak. Det er snakken om racismen, der også forefindes strukturelt og institutionelt.

Racismen har været strukturelt indlejret i den vestlige historie og har gennem historien sikret og fastholdt privilegier for majoriteten; det er eksakt således, den eksisterer i dag.

Første skridt er at erkende racismen, og at den kommer til udtryk i mange forskellige henseender, andet skridt er at gøre noget ved den. Dette indlæg agter at bidrage til første skridt på en mere holistisk måde.

Hverdagsracismen er måske den, man som ikke-vestlig baggrund mærker allermest, omend den strukturelle og institutionelle er langt farligere, fordi den typisk foreligger implicit, er sværere at forholde sig til og tit er mindre uskyldig.

De fleste fornuftige mennesker bør være enige om, at vi normativt set ikke ønsker et samfund, hvor man har sværere ved at opnå et bedre liv – alene fordi man har en ikke-vestlig baggrund. Hvis førnævnte forekommer, er det racisme – og det er desværre noget, der forekommer i dagens Danmark:

Hvis du har ikke-vestlig baggrund, har du det sværere ved at få en lejebolig, sværere ved at få et job, uagtet at du har samme kvalifikationer som en, der er etnisk dansk, har 70 procent større risiko for at blive sigtet for noget, du ikke bliver dømt for, hvortil denne højere procentdel af sigtelser også ender i de årlige statistikker og bevirker, at indvandrere/efterkommere figurerer hyppigere for kriminalitet, end etniske danskere gør det, og som en med ikke-vestlig baggrund har du sværere ved at komme i kontakt med din lokalpolitiker.

Ovenstående er blot få, uafhængige eksempler – og ikke en udtømmende liste, men giver et klart overblik over den forskelsbehandling, som forefindes.

Korrelation er ikke ækvivalent med kausalitet er noget, vi alle lærer på førstedagen af universitetet, om end der er flere undersøgelser og statistikker – uafhængigt af hinanden – der påviser, at mennesker med ikke-vestlig baggrund bliver strukturelt og institutionelt forskelsbehandlet.

Således vil du som Youssef eller Sumayah – uagtet hvor godt du gør det – have et handicap på blandt andet arbejdsmarkedet og boligmarkedet.

Vi skal passe på med ikke at reducere racisme til noget, som kun kommer til udtryk gennem hyggeracisme fra venner, når du bliver afvist i nattelivet eller en bemærkning i Netto. Den forekommer strukturel og institutionel.

Uagtet at den individuelle, irrationelle antimuslimske modvilje er racistisk, så er det ikke tilstrækkeligt at individualisere racismen. Tager man klimapolitik som et aktuelt sammenligningsgrundlag, så er opmærksomheden på individuelle handlinger fint, men den eneste reelle løsning er strukturelle forandringer – og det samme gør sig gældende i denne henseende.

Racismen har været strukturelt indlejret i den vestlige historie og har gennem historien sikret og fastholdt privilegier for majoriteten; det er eksakt således, den eksisterer i dag.