11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der er ikke penge nok i EU-systemet

Kommentar

Der er ikke penge nok i EU-systemet

“Eksproprier långiverne! Vi befinder os i en force majeure-situation,” mener John Østergaard Andersen. “Husk: Långivernes formuer er samfundsskabte værdier!”

“Der penge nok i EU’s fonde. I første omgang er der et par hundrede milliarder euro up front, og så er der en reservefond på 400 milliarder euro, som medlemslandene kan låne af til meget favorable renter”, siger Lotte Mejlhede til TV2 News.

Lånene kommer til at overstige de pågældende landes BNP op til flere gange, så stabilitetspagtens begrænsning af EU-landenes låntagning er helt illusorisk.

Okay! Tillad mig at erindre om følgende: I løbet ganske få år hvidvaskede én lille filial af Danske Bank i Estland 1500 milliarder kroner. Hvor mange penge hvidvaskes i alt i EU om året? Deutsche Bank, Nordea, Swedbank, Jyske Bank og så videre har angiveligt i årevis – måske årtier – været aktive i finansmarkedet gråzone hvor wild west-normløsheden hersker.

Vore politikere optræder som opportunistiske ignoranter

Helle Thorning-Schmidt har interesser i et skattelyselskab på øen Jersey og søgte skamløst en stilling som “skattesvindeljæger” i FN-regi. Forestillede hun sig, at hun skulle være undercoveragent i sit eget skattelyselskab?

Bjarne Corydon entrerede på skatteydernes vegne med en af de mest kyniske kapitalfonde under finanskrisen, Goldman Sachs, vel vidende at GS ville benytte sig af Luxembourg-finten for at slippe for at betale skat af den eksorbitante kursgevinst der lå i kortene da Corydon solgte 19 procent af DONG-aktierne til dem.

Det skete, jævnfør kompetente kritikere, til en manipuleret ekstrem lav kurs og endda med klausuler der sikrede Goldman Sachs forholdsvis uhørt stor indflydelse på det børsnoterede selskabs økonomiske dispositioner.

Den tidligere socialdemokratiske minister og gruppeformand Henrik Sass Larsen blev ny direktør for kapitalfondenes interesseorganisation, DVCA. Han der om nogen havde været en ubønhørlig kritiker af hedgefonde.

Findes der modforholdsregler?

En af konsekvenserne af finanskrisen var negative renter. Bankerne skal have penge for at spekulere med lønmodtagernes penge. Dette førte til forslag, blandt andet fra Alternativet, om at skabe lønmodtagerbanker. Sigtet var, at lønmodtagerne selv kunne få styr på, hvad deres penge blev brugt til. Tilliden til banksektoren var, og er, under nul, med god grund. 

Nu leverer Ole Ryborg en fantastisk kompetent analyse af situationen i EU-landene nu og efter coronaviruskrisen. Under overskriften “Gaderne i Europa er tomme. Det er statskasserne snart også”, på dr.dk beskriver Ryborg den tilstand, vi snart kommer til at stå i i EU.

Vi danskere er qua den musketered, der gælder inden for EU-zonen, dybt involveret i de sydeuropæiske landes problemer. Det står klart, at de penge, Lotte Mejlhede taler om, rækker som en skrædder i helvede.

EU-lande syd for Alperne og Pyrenæerne skal ud på lånemarkedet igen, og denne gang til et renteniveau som ingen af dem kan betale. Det er klart, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke vil kunne kræve en hårdere finanspolitik af de sydeuropæiske lande.

Lånene kommer til at overstige de pågældende landes BNP op til flere gange, så stabilitetspagtens begrænsning af EU-landenes låntagning er helt illusorisk. De sydeuropæiske landes økonomier ligger allerede nu i ruiner, og de hårdest ramte landes regeringer må ligge på knæ for långiverne på finansmarkedet.

Eksproprier långiverne!

Hvad er så svaret på denne situation? Mit bedste bud er: Eksproprier långiverne! Der er ingen vej udenom. Husk: Långivernes formuer er samfundsskabte værdier!

Det er en nødvendig radikal fortolkning af Bernie Sanders’ og Joseph Stiglitz’ visioner, vi taler om, men den kan sagtens realiseres ad demokratisk vej.

Vi befinder os i en force majeure-situation. Hvis vi ikke tager dette skridt, vil kapitalmarkedets store aktører overtage den politiske styring i den vestlige verdens demokratier. Det kan kun gå for langsomt!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2020 - 14:20   30. mar. 2020 - 14:50

Kommentar

af John Østergaard Andersen, Nakskov
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).