Der er noget skævt i toppen, noget der trænger til at skiftes ud.

Sådan sang den folkekære John Mogensen tilbage i 1971.

Ombord på samme båd er der betydeligt sjovere på dækket, end der er nede i det mørke og beskidte maskinrum, der skal holde båden i gang.

Her 50 år senere, når vi orienterer os omkring, kan vi konstatere, at det ikke er lykkedes med det, som den kære John Mogensen i sin sang, Der er noget galt i Danmark, "opfordrede" os til.

For når vi for en stund læner os tilbage og ser på de politiske begivenheder, der foregår lige for øjnene af os, ja, så er der sgu noget galt i Danmark og i særdeleshed, så er der noget, der trænger til at skiftes ud. Præcis som der blev sunget tilbage i 1971!

Kigger vi isoleret set på Christiansborg-cirkusset, så er det tydeligt for den opmærksomme, at fallerede karrierepolitikere, som er faldet for deres egen råddenskab, er ved og positionere sig i håb om at redde deres egen røv og sikre sig endnu en lukrativ periode på befolkningens regning ved næste valg.

Alt imens der med den ene hånd gives milliarder af befolkningens surt optjente skattekroner til toppen af samfundet, og der med den anden hånd sendes klare signaler til alle os andre om, at vi altså ikke skal tro, at vi er noget værd.

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på en aften for et par år siden, hvor jeg var inviteret ind i Debatten på DR2 til debat med blandt andre den tidligere socialdemokratiske frontfigur Bjarne Corydon.

Her debatterede vi netop det her med forskellene i samfundet, hvor den virkelighedsfjerne hr. Corydon så siger, at klassesamfundet jo er historie, og at vi er et enormt lige samfund.

Samtidig bemærkede jeg mig statsministerens ord i nytårstalen om, at vi alle er i samme båd.

Men her må jeg altså bare konstatere, at hvis vi da er ombord på samme båd, så er der altså betydeligt sjovere og dækket op til fest på dækket af båden, end der er nede i det mørke og beskidte maskinrum, der skal holde båden i gang.

For nede i maskinrummet dér kan vi kigge op til festen, som foregår på dækket, hvor der med et snuptag kan findes overflod af milliarder, når det drejer sig om privat foretagsomhed.

Hvor os, der knokler i maskinrummet, hverken kan sikres en værdig pensionisttilværelse, en reel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved arbejdsløshed, ej heller en respektfuld og anerkendende løn her ved de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Altså mange af frontfigurerne under coronapandemien.

I dette mudrede billede, som sættes op for befolkningen, hvor der hele tiden kommer nyt, man skal forholde sig til, bliver det derfor nemt en kamp for evig status quo, hvor kapitalens største sejr synes at være centrum-venstre-partierne, som øjensynligt er slået ind på dens vej.

Klassesamfundet er langtfra historie, i disse dage måske endda tydeligere end nogensinde.

En ting er sikkert. Der er noget galt i toppen, noget der helt sikkert trænger til at skiftes ud. En opgave dem i maskinrummet må tage på sig og finde en vej for!