Vi har lige passeret den 1. maj. Datoen markerer jo Arbejdernes Internationale Kampdag. I dag har arbejderklassen trods alt fået det bedre siden 1890. Der er siden 1890 blevet indført kortere arbejdsdage, ferie, barsel, sygedage, dagpenge med videre. Men er det godt nok for vores arbejdende folk og for vores svageste i vores samfund, og er der stadig noget at kæmpe for? Jeg mener, at der stadig er brug for klassekamp!

... For de er på kontanthjælp og kan jo ikke flytte til en af de billige almene lejligheder, hvis lejlighederne er på ”den hårde ghettoliste”.

Se bare på virksomheder, som ikke vil tegne overenskomst med danske fagforeninger eller har ophævet den. Vi kan blandt andet tage restaurantkæden Jensens Bøfhus, som lige har opsagt deres overenskomst med 3F og har fyret deres personale på en uanstændig måde.

Så har vi også sagen om udbringervirksomheden Wolt, hvor man har kunnet læse, at deres løn til bude og arbejdsvilkår er så ringe, at nogle er deres bude er blevet nødt til at skralde for at overleve.

Det var bare to eksempler på vilkår, det arbejdende folk lever under i Danmark i år 2020.

Nu vil jeg tage vores klassekamp i forhold til vores svageste og udsatte op. Tag nu for eksempel, hvordan flertallet af Folketingets medlemmer har været med til og stadig er med til at tvinge folk – og især folk på førtidspension og på kontanthjælp – ud af deres almene lejligheder, fordi deres lejligheder er ramt af den såkaldte ”hårde ghettoliste”.

Og hvad med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen? Vi har kunnet læse, at mennesker med handicap, som ikke kan udføre opgaver/arbejde, er blevet ramt af 225-timers reglen og derved har mistet penge, som de ellers har skullet bruge på deres husleje eller deres medicin. Hvor skal de flytte hen? For de er på kontanthjælp og kan jo ikke flytte til en af de billige almene lejligheder, hvis lejlighederne er på ”den hårde ghettoliste”.

Vi har også desværre læst om mennesker med alvorlige sygdomme eller alvorlige handicap(s), som er blevet sat i ressourceforløb, fordi det var/er billigere for deres kommuner at sætte dem på ressourceforløb i stedet for at give dem førtidspension. Hvem kan ikke huske om sengepraktiker eller 5-minutters-praktikker?

Og hvem kan ikke huske, at der er fortællinger om, at mennesker har fået forværret deres sygdom/handicap(s)? Det er fordi, de var blevet sendt i ressourceforløb i stedet for at få førtidspension. Det er desværre det, som er kommet ud af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013.

Og hvem husker ikke zoneforbud og bøder til hjemløse, hvis de sover på gade og stræder, fordi de efter politikernes synspunkt lavede utryghedsskabende lejre.

Det var bare nogle få eksempler på, hvordan vores udsatte og svageste har det i Danmark – vel at mærke i år 2020 og ikke i 1920! Så jo, der er den grad stadig brug for klassekamp!