Busselskabet Movia regner med, at lidt færre passagerer vil give et underskud på regionens busser. Alle politikere i Region Hovedstaden – undtagen Enhedslisten – har så 30. marts besluttet, at der skal spares 15 millioner kroner på busserne i 2021.
Bare få investeringer kan forbedre gadetrafikken, så busserne kommer hurtigere frem.
Hvad siger du og vi borgere til, at det store regionsflertal vil nedlægge bus 120, 380R, 390R, 40E – og forringe kørslen for 350S og 55E?
Præcis hvilke busruter, besparelserne kommer til at ramme hvordan, véd vi efter mødet i regionens trafikudvalg onsdag 15. april.
Men vi véd, at bare få investeringer kan forbedre gadetrafikken, så busserne kommer hurtigere frem – og flere borgere vælger at bruge bussen frem for bilen! Det synes vi, Hovedstadsregionen skal satse på – i stedet for igen-igen at forringe vores muligheder for at komme rundt i byen med bussen.
Det kommende år skal der jo laves et nyt forslag med meget mere kollektiv transport og cyklisme – som del af den piskenødvendige klimahandlingsplan (med mindre bilos og CO2-udslip). Også derfor er det rullende vanvid at spare på busserne nu!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278