Nej, hvor det irriterer mig at høre snart alle steder: "Du skal jo huske på din karriere".

I går hørte jeg en leder fra firmaet ISS udtale noget i retning af dette: "Alle kan jo være uheldige, så karrieren bliver skadet. Du kan brække benet, du skal måske på barsel, og det kan få konsekvenser for karrieren på sigt". 

Det er ganske få, der er plads til i selskabet "karriere".

I min verden har ISS 8000 ansatte i Danmark, og de 7950 er ganske almindelige lønmodtagere. De er langt fra en karriere.

Men jeg har en ide om, at det bliver mere og mere almindeligt at snakke om "karriere" frem for det, det handler om, nemlig at få og passe et arbejde og tjene nogle penge, så der kan betales de udgifter, der nu en gang er.

Det er ganske få, der er plads til i selskabet "karriere".

I dag er det irriterende at høre om Pisas resultat om os danskere. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad Pisa er, og hvem der står bag, men jeg ved, at det kun kan være et forsøg på at uddanne os til det, som arbejdsmarkedet vil have. 

Vi i Danmark har først fået at vide, vi ikke kan læse, skrive, regne på samme niveau som andre lande. Nu er vi heller ikke kreative. Men vi er de lykkeligste mennesker i verden

Jeg er en ganske almindelig dansker, som har en niende klasse og et svendebrev som murer. Jeg ved, at nogle mere uddannede end mig har forsket i den menneskelige udvikling. Og et gennemsnit viser, at mennesket bliver kønsmoden som 15-årig. Men at hjernen først er fuldt udviklet mellem 25 og 35 år og for flere senere.

Det kunne jo være, at vi danskere bare er lidt langsomme, og drop så alt det der med Pisa. Er vi de lykkeligste, kan det jo skyldes, vi tager os lidt bedre tid til det hele. 

Forkortet af redaktionen