Digt om verdens absurditet

⎙

For nyligt så jeg mig omkring.

Jeg så pandemi lukke min skole

mine demonstrationer

mit fritidsliv

og sende min faster i kritisk tilstand på hospitalet.

Jeg så mine venner, min familie, min kæreste

holde sig på afstand

Jeg så supermarkeder

superudtømte

Jeg så myndighederne

tvinge sig ind gennem dørene.

Jeg så hele verden spritte sig til efter

kys og kram.

Mine øjne blev vidtåbne.

Jeg så derefter på det sorte øje

der overvågede alle mine bevægelser.

Og på en realitystjerne

der oprustede atomvåbenkapaciteterne.

Og på kraner og boremaskiner

der destruerede planetens lunger.

Og på 2000 mennesker,

der lod 700 millioner mennesker sulte.

Så begyndte jeg at grine helt hysterisk

og overveje en synstest.

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

eller giv et bidrag via

87278

17. mar. 2020 - 12:33

17. mar. 2020 - 12:39

Digt

af Nicholas Nyrop Vinthen, gymnasieelev

Debat i Arbejderen

Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).