Jeg holdt dette indlæg på konferencen:
DKP's landspartikonference i 1938 var en stor begivenhed, der blev holdt i Fyns Forum i Odense. Konferencen havde internationale gæster og repræsenterede et stort udsnit af partiets aktivister og sympatisører.
De monopoler, der finansierede fascismen i Tyskland, er de samme, der stod bag Kul- og Stålunionen, der var starten på EF/EU.
Den blev indledt med en kantate skrevet af Otto Gelsted til lejligheden, som blev fremført af et stort kor, og Berthe Qvistgaard, der læste Gelsteds digt.
Konferencen var optakten til modstandskampen 1940-45 og formulerede principperne for partiets arbejde. Det var den danske udgave af beslutningerne på Kominterns 7. verdenskongres i 1935 i Moskva.
Det var forudsætningen for de sejre, som dansk arbejderbevægelse vandt i løbet af besættelsen, der kulminerede i folkestrejkerne i 1943 og 44, og som betød et brud med samarbejdspolitikken.
Der er mange ligheder med modstandskampen og nutidens kamp mod EU. De monopoler, der finansierede fascismen i Tyskland, er de samme, der stod bag Kul- og Stålunionen, der var starten på EF/EU. Klassekarakteren er den samme, selvom formerne er anderledes.
Derfor er det helt afgørende, at vi finder det hovedkædeled, som er bestemmende for løsningen af alle andre spørgsmål.
Det er kampen mod EU og den nedskæringspolitik, som rider kommuner, regioner og stat som en mare. Årligt skærer man flere hundrede millioner i kommunernes budgetter, nedskæringer der rammer de svageste i samfundet på grund af budgetloven.
Hvis kampen mod EU skal lykkes, kræver det en overvindelse af splittelsen mellem K-partierne. Enheden mellem partierne vil betyde en ny fremgang for venstrekræfterne og en tilgang af nye og unge medlemmer, og det er der hårdt brug for med en aldrende medlemsskare i DKP.
Principperne for enhedens metode blev formuleret i DKP's 1976-program. Aktionsenhedens metode viste sig at føre til mange sejre for arbejderbevægelsen, fordi vi kunne inddrage brede dele af arbejderbevægelsen på tværs af partiskel.
Aktionsenheden er ikke nogen ny partidannelse, men den bygger på princippet forhandling – enhed og handling. Det sikrer den størst mulige gennemslagskraft!
Tilbage til besættelsestidens kampe. Det var i kraft af partiets organiserende og ledende rolle, at folkestrejkerne i 1943 blev mulige og førte til nederlaget for samarbejdspolitikken. Hvem skulle have troet det om det lille og foragtede parti, der indledte modstandskampen allerede inden besættelsen i april 1940.
Det, partiet gjorde dengang, kan vi gøre igen ved at organisere kampen mod EU, ved at skabe den bredest mulige enhed i befolkningen om konkrete aktioner vendt mod nedskæringspolitikken!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278